3 gode råd til at skabe mere plads i boligen

I dagens forbrugssamfund får man hurtigt købt en masse fine ting til boligen. Udbuddet er kæmpestort indenfor indretningsartikler, og man får hurtigt samlet en masse flotte, personlige ting til boligen, som man gerne vil udstille og have glæde af. Desværre skal der også være plads til meget andet i boligen – nemlig bedrollers med vinterjakker, flyttekasser med gamle billeder og bokse med små ting med affektionsværdi.

Ofte kommer opbevaringen til at ”bestemme” over boligens øvrige indretning, hvilket er ærgerligt, for det gør boligen knap så hyggelig og hjemlig og mere ”praktisk”. Du kan læse med her, hvis du vil have nogle gode råd til at skabe mere plads i boligen til de ting, du holder af.

Udnyt loftshøjden

Hvis man er så heldig at have højt til loftet i sin bolig, så er det en oplagt mulighed at udnytte dette, så man kan få skabt mere gulvplads. Med lange solide hylder øverst på væggen kan man opbevare mange kasser, ringbind og bøger, så de ikke skal fylde i en reol på gulvet.

En anden mulighed er simpelthen at rydde op. Måske har man alt for meget, man aldrig får brugt, og trænger til at blive smidt ud. Sortér tingene i bunker: hvad der skal på lossepladsen, hvad der skal til genbrug og hvad der skal blive.

Billigt lagerhotel

En anden nem løsning er at leje et opbevaringsrum ved et lagerhotel. Med de ekstra kvadratmeter kan man få opbevaret de ting, man ikke har brug for i boligen, og kan dermed skabe plads i boligen til de ting, man holder af. Det er en billig og nem løsning – der findes lagerhoteller overalt i landet. Det eneste, man skal gøre op med sig selv, er sit behov. Der er nemlig ingen grund til at betale for et større opbevaringsrum, end man har brug for.