3 ting du kan tage med i sommerhuset i stedet for en tablet

Nu er det efterhånden tid til at tage i sommerhuset, og er der børn i familien, kan det hurtigt føles som om, at den vigtigste underholdning er jeres tablet, som du naturligvis har præloadet med adskillige timer af Netflix serier, skulle internetforbindelsen være lige så dårlig, som du husker den fra sidste år. Men her er tre utraditionelle alternativer, som kan give jer mange timers underholdning og masser af fælles minder at snakke om.

Puslespil

Puslespil har fået en renæssance, og de kan være en god fælles beskæftigelse til en stille regnvejrsdag i sommerhuset, eller om aftenen, hvor der skal lidt ro på gemytterne efter en lang dag med aktiviteter. Her kan de fleste være med, og er I en familie, som skal udfordres, kan I jo overveje et 3D puslespil. Vil du have ungerne med på idéen, kan du overveje et motiv som vil interessere dem. Det kan være svært selv for voksne at se det sjove i et motiv hvor en tredjedel af puslespillet er ensfarvet, blå himmel. 

Fjernstyret bil

Har familien blot den mindste dråbe af benzin i blodet, så invester i en fjernstyret bil I kan tage med. Hele familien vil stå i kø for at få lov at køre den, og terrænet omkring sommerhuset vil være oplagt at køre i. Alt efter ungernes alder, kan I vælge en begyndervenlig eller en lidt mere avanceret. 

I kan desuden bruge en del tid sammen med at lave baner og forhindringer, ligesom I vil kunne afholde små konkurrencer og turneringer. 

Mange af de nyere fjernstyrede biler kan endda få skiftet reservedele, og kan dermed holde i mange år. Og du kan vælge bilen ud fra den type af terræn bilen typisk vil blive brugt i, så den er særligt egnet til for eksempel grus eller sand. 

Gå på skattejagt

Der er mange måder at gå på skattejagt på; I kan medbringe en metaldetektor og gennemsøge stranden, eller I kan selv lave skatte, som ungerne skal finde. Men vil du undgå for meget forberedelse hjemmefra, så overvej geocaching. 

Ved geocaching finder du ved hjælp af en håndholdt GPS-enhed eller evt. din smartphone (denne kan dog fejle pga manglende forbindelse), små skjulte skatte – også kaldet cacher – som andre har gemt og registreret. Geocaching er for den eventyrlystne familie, og de små, skjulte skatte er at finde over hele verden.