Ægtepagt – Sådan gør du

Om Fælleseje

Når man bliver gift får man automatisk fælleseje, hvis ikke man aktivt ønsker særeje. Med fælleseje menes, at man indgår i et formuefællesskab, som indeholder det begge parter ejer, når ægteskabet indgås. Dette gælder også det begge parter erhverver sig efter giftemålet. Det er den formueordning, der er legal i Danmark.
Hvis din ægtefælle og du bliver skilt, separeret eller ved bosondring, død eller omstødelse ophører formuefællesskabet. Ved et ophør opgøres du og din partners passiver og aktiver. Derefter tildeles hver part en bodel. Hvis bodelen er i plus, skal det halve af værdien gives til modparten. Læs mere om boopgørelse ved dødsfald og privat skifte her

Om særeje

I modsætning til fælleseje, som automatisk følger med et ægteskab, skal man oprette særeje. Det er en formueordning og kan både oprettes mellem dig og din partner eller den kan oprettes af en person fx en forælder, der ønsker, at en arv eller gave kun skal tilfalde deres søn eller datter og ikke dennes ægtefælde. Særeje betyder, at det du ejer kun er dit og ikke skal deles med din ægtefælle ved en eventuel skilsmisse. Det er forskelligt, alt efter særejetype, hvordan reglerne for deling af særeje er ved dødsfald. Det står der mere om nedenfor.
Opretter man et særeje kan man helt selv bestemme, hvordan man vil dele sin formue. Særeje er meget brugt blandt par, der på det tidspunkt de bliver gift har en stor ulighed i deres formue. Eller hvis den ene har eget firma, som vedkommende gerne vil undgå at skulle dele ved en skilsmisse. Særeje forekommer i flere forskellige former, som gennemgås nedenfor.

Helt eller delvist særeje?

Det første man skal beslutte, hvis man ønsker særeje, er hvad, der skal omfattes af særejet. En mulighed er at oprette et rent særeje. Det betyder, at alt det hver af jer ejer, når I gifter jer vedbliver at være jeres personlige formue. Det samme gælder for det i erhverver jer fremover. Dette betyder også, at I i tilfælde af et skifte beholder hele jeres personlige formue uden at den deles. Ønsker man ikke rent særeje, er der adskillige muligheder for at have delvist særeje. De forskellige typer kan kombineres på mange måder. De forskellige typer af delvist særeje kan gælde:

Det I ejer nu.

Det I får i gave eller som arv af en tredjemand.
En bestemt brøkdel af jeres formue.
Bestemte genstande, ejendomme eller et firma.
En sum penge. Beløbet skal dog være knyttet til en form for aktiv. Det kan fx være en del af friværdien i en ejendom.

Typer af særeje

Den type særeje, man vælger, skal knytte sig til den retsvirkning, som man ønsker særejet skal have ved fx skilsmisse og separation. Herunder gennemgås særejetyperne.
Skilsmissesæreje betyder, at man har særeje, hvis man bliver skilt eller separeret, men ikke ved død.
Dødsfaldssæreje er en type særeje det er ikke lovligt at oprette uden, at man også har særeje ved skilsmisse og separation. Læs mere om bebostyrer og skifte her.
Fuldstændigt særeje betyder, at man har særeje både i forbindelse med død, separation og skilsmisse. Denne type benyttes ofte af ægtepar, der er oppe i alderen eller i tilfælde, hvor den ene part ikke er solvent. Konsekvensen er, at den ægtefælle, der lever længst ikke kan sidde i uskiftet bo.
Kombinationssæreje hedder sådan, fordi der er otte forskellige muligheder for kombinationer. Den mest almindelige mulighed er ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Ved denne form for særeje gælder det, at den længstlevende har fuldstændig særeje. Formuen til den, der dør først, bliver dernæst fælleseje. Det gør, at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo og ikke skal dele sin formue. Derved sikres den længstlevende på den bedste måde dog på bekostning af arvingerne.