Angst – hvad er det?

Følgende er sponsoreret indhold

Angst er en stigende sygdom blandt danskerne. Omkring 400.000 havde i 2016 opfyldt kravene for angst. Alle mennesker oplever dog angst. Angst er nemlig en naturlig reaktion fra kroppen, hvis den står i en ubehagelig situation, som hvis nogen prøver at angribe dig, eller en bil er ved at køre dig ned. Men når man snakker om angst som sygdom, er det fordi kroppen har en langt større og mere overdreven angst. Disse anfald kommer ofte i ikke-farlige situationer, hvor personen ikke er i stand til at vurdere situationens farlighed. Det kan påvirke livet meget at have angst, og nogle tør slet ikke gå udenfor døren. Angst kan heldigvis komme under kontrol ved hjælp af medicin og/eller psykologisk hjælp. En måde at få psykologisk hjælp på er ved en samtale terapi mod angst. Dette tilbyder mange psykoterapeuter bl.a. Susanne Bertelsen i Lyngby.

Hvorfor udvikler man angst?

Da angst er et normalt beredskab at have i kroppen, findes der ikke kun én grund, til at man udvikler angst som sygdom. Dette kan være en kombination af mange ting. Nogle mennesker er genetisk set mere tilbøjelige til at udvikle angst, mens andre kan udvikle det på grund af traumatiske hændelser i barndommen. Tendensen til at udvikle angst kan være nedarvet. Altså nedarver man ikke selve sygdommen, men den større risiko for at udvikle den. En anden årsag til at man udvikler angst som sygdom, er temperamentet. Mange af dem som har et nervøst temperament, ikke kan lide forandringer og er stille og tilbageholdende har en angstlidelse. Dette er dog ikke ensbetydende med, at alle med angst har et nervøst temperament, eller at alle med et nervøst temperament har angst.

Symptomer og typer af angst

Da angst føles meget forskellig fra person til person, og der findes mange versioner af angst, er der ikke nogen bestemte symptomer ligesom ved en influenza. Der er dog nogle generelle symptomer, som mange oplever i mere eller mindre grad. Man har en generel følelse af rædsel og frygt. Kroppen udsender også i mange situationer stressreaktioner grundet den store psykiske belastning. Disse tegn varierer, men mange føler hjertebanken, svimmelhed, åndenød og sveden. Der findes specielt tre former for angst, som er meget udbredt:

  • Panikangst: En tilbagevendende angst som opstår i ikke relaterede situationer
  • Fobisk angst: En tilbagevendende angst som opstår i bestemte situationer
  • Generaliseret angst: En vedvarende angst som ikke grundes nogen bestemt situation