Den urbane have er blevet populær

Om man besøger Fyns æblehaver eller Nordsjællands gamle Gribskov, må man erkende, at naturen i Danmark er ganske smuk. Over halvdelen af danskerne bor i dog i dag i byen, hvor man har alle muligheder og der altid er en butik, der har åbent, hvis man løbet tør for mælk. Byen byder altså på mange muligheder, men der kan der samtidig være langt til de store åbne vidder, og man kan længes mod både skov og strand.

Små rum i byrummet

Naturen har en terapeutisk effekt på de fleste af os, og en stille eftermiddag på terrassen efter en stressende dag på arbejdet kan have en næsten magisk effekt på sindet. Med benene slået op og fuglene der kvidrer i buskene, kan alle dagens begivenheder fordøjes. I byen er de fleste dog henvist til at finde denne ro i byens parker og små gårdhaver. Men udformet af en dygtig Landskabsarkitekt, kan man her finde samme zen-følelse som i ens egen have. Og så slipper man endda for slidsomt havearbejde som at slå græsset, og i stedet kan man nyde sin fridag.

Små grønne oaser midt i byjunglen

Havearbejde er dog ikke en sur pligt for alle. Derfor er der de seneste år poppet  små oaser af grønne haver desuden op i flere danske byer. Her handler det ikke kun om at slappe af eller spille frisbee. Haverne giver i stedet byboer mulighed for at leje et lille højbed, hvor man kan få jord under neglene og dyrke sine egne grøntsager. Der er simpelthen noget helt magisk over at sætte tænderne i hjemmedyrkede gulerødder og kartofler, og det har mange danskere indset.

Selvom man bor inde midt i København, har man på den måde også adgang til et lille bitte stykke grønt, som kan give et lille afbræk i en ellers pulserende hverdag.