Find den perfekte konfirmationskjole til den store dag

I løbet af livet er der en håndfuld dage, som vil stå indprentet i ens erindring for evigt, og konfirmationen er helt bestemt en af dem. På denne festdag, hvor drenge og piger træder ind i de voksnes rækker, samles familie og venner fra nær og fjern for at hylde og fejre de unge mennesker, og oftest vil man gøre alt, hvad man kan for at gøre den magiske dag helt perfekt. Er konfirmanden en pige, kan man være sikker på én ting: dagen bliver kun perfekt med den helt rigtige kjole. Konfirmationen er som bekendt en engangsforestilling, og man får kun én chance for at iklæde sig en konfirmationskjole og indtage positionen som festens midtpunkt. Derfor er det naturligvis alfa og omega, at man får valgt den rigtige kjole.

 

2019 byder på en masse spændende trends inden for konfirmationsmoden. Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvad der kommer til at kendetegne forårets konfirmationskjoler, så læs med her og bliv klar til den store dag.

 

Når traditionen møder det moderne

Forårets konfirmationskjoler har udgangspunkt i det klassiske konfirmationslook, men det traditionelle look bliver i år blandet med trenden ”moderne romance”. Det betyder, at der bliver kælet for detaljen på kjolernes flotte rygudskæringer, at blonderne er romantiske og at kjolernes silhuetter er fantastisk smukke. Kombinationen af det klassiske med det moderne resulterer i en konfirmationskjole, som har det bedste fra to verdener. I årets kollektion af konfirmationskjoler kan du med garanti finde en kjole, som vil få den smukke unge konfirmand til at stråle som aldrig før.

 

Kjoler til enhver pige

Det hører med til det at blive voksen, at man bliver selvstændig og udvikler sin egen personlige stil. Dette er der rig mulighed for i udvalget af konfirmationskjoler. Du kan nemlig både få kjoler, som er enkle, stilrene og klassiske, og kjoler, som er fyldt med tyl og glamourøse blonder. Forårets konfirmationsmode kommer både til at omfatte tætsiddende og struttende kjoler og kjoler med og uden strop. Desuden indeholder forårets kollektion mere sporty kjoler, så uanset din stil og personlige præferencer, skal du nok kunne finde en kjole, der falder i din smag.

 

Personligt look med smarte accessories

Når du har valgt den rigtige kjole, kan du overveje, om kjolen skal piftes op med unikke accessories i form af f.eks. smykker, sjal eller bælte. Du har også mulighed for at tilføje en jakke til den smukke kjole, og selvfølgeligt er også skoene vigtige for det fuldendte look. Med den smukkeste kjole og lige præcis de accessories, der viser, hvem du er, er du fuldt udrustet til en dag, du aldrig vil glemme.

 

Gode råd til køb af konfirmationskjolen i 2019

 

Det er en stor ting at shoppe efter en konfirmationskjole til 2019, og der er mange ting, man skal tage højde for i jagten efter den perfekte kjole. Derfor kan det anbefales på det varmeste at starte jagten i god tid. Et andet råd må være ikke at prøve unødvendigt mange konfirmationskjoler. Hvis du prøver alt for mange kjoler, risikerer du at forvirre dig selv mere, end hvad godt er. I samme ombæring kan det anbefales at holde op med at prøve kjoler, når du har fundet den rigtige. Når først du har prøvet den kjole, der giver dig sommerfugle i maven, og som får dig til at føle dig smuk og tryg, skal du ikke gøre andet end at glæde dig til den store dag.

 

2019 bliver et fantastisk år at være konfirmand, og du kan forlænge den fortryllende stemning ved allerede nu at begynde at undersøge mulighederne indenfor konfirmationsoutfittet.