Slip for overraskelser – Brug en boligadvokat

Der er rigtig mange forskellige ting man skal have fokus på, når man står overfor at skulle købe en ejendom til beboelse. Derfor kan det anbefales at få hjælp fra en boligadvokat. En boligadvokat er en advokat, der har specialiseret sig i køb og salg af fast ejendom. De kender til alle de juridiske dele af en bolighandel og kan spare dig for mange ærgrelser ved at sørge for, at du undgår ubehagelige overraskelser efter, at du har købt din bolig.

Få en tryg bolighandel – Få hjælpe fra en dygtig boligadvokat

Når man får hjælp af en boligadvokat vil de gennemgå købsaftalen med dig og sørge for, at alle relevante dokumenter er fremlagt af sælger. Det sker desværre, at der ikke altid er helt styr på dokumenterne. Måske mangler der vigtige papirer eller også er vigtige oplysninger angivet i bilag, hvor de ikke hører hjemme. En boligadvokat kan sørge for at din bolighandel forløber rigtigt og dermed gøre dig tryg.

Advokatforbehold

Derfor er det første man skal gøre, når man modtager en købsaftale at tjekke om, der er skrevet et advokatforbehold ind i den. Advokatforbeholdet har den betydning, at du kan skrive under på købsaftalen uden at være bundet af den, hvis din advokat ikke kan godkende den. Det vil sige, at du får tid til at drøfte aftalen i detaljer med din advokat, inden du binder dig til købet.

Fortrydelsesfrist

Advokatforbeholdet har ikke noget med den normale fortrydelsesret at gøre. Som køber har man altid 6 hverdage til at fortryde sit køb. Det koster dog 1 procent af købsprisen at fortryde og det kan således blive en dyr affære. Fortryder man købet, er det vigtigt at huske, at man skal give sælger eller den instans, der repræsenterer sælger – for eksempel en ejendomsmægler – besked om fortrydelsen inden fristen udløber. Beskeden skal være skriftlig for at være gyldig. Den ene procent skal ligeledes være betalt inden de 6 hverdage er gået. I visse tilfælde kan et advokatforbehold indskrevet i købsaftalen spare dig for den ene procent i godtgørelse til køber.

Tinglysning af skøde

Den boligadvokat du får hjælp af vil sørge for at skødet på boligen udarbejdes og bliver tinglyst samt sørge for at berigtigelsen af handlen går rigtigt til.

Sikkerhed med testamente

Lever I ugifte eller vil i gerne sikrer bestemte personer ved dødsfald, så er et testamente jeres sikkerhed.
Boligadvokaten tilbyder ofte en særlig god pris, hvis der oprettes testamente eller ægtepagt ifm. boligkøb