Gør garnituren klar på nul komma fem

Der går meget forberedelse i et måltid. Især i et køkken, der laver mad til mange gæster hver aften. Den tid, du bruger på forberedelsen, er selvfølgelig nødvendig, fordi du ikke ville være i stand til at servere noget, hvis ikke du havde gjort det forudgående arbejde. Selv med snilde, tager det tid at skære store mængder grøntsager ud. Og det er næsten umuligt at gøre, så grøntsagerne bliver ens, og du bevarer det gode indtryk, når det kommer på tallerkenen. Du vil nødig servere noget, der ser rodet ud. Et mandolinjern er løsningen på dine kvaler, fordi det klarer udskæringen med uhørt hurtighed, lethed og ensartethed. Det er dog nøjagtig som med knive, at mandolinjernet skal have en vis kvalitet, før det er brugbart i et køkken, der producerer meget mad. Det bedste mandolinjern er et, der holder længe og bevarer sin knivskarpe klinge, så du kan klare alle de opgaver, der ellers vil tage lang tid.

 

Den skarpe klinge klarer opgaverne på længere sigt

Du har formodentlig stået med en kniv, der stille og roligt er blevet sløv. Det kan godt være, du ikke bemærker det lige med det samme, men så snart du får en ordentlig klinge i hænderne, opdager du forskellen. Den er stor. Det samme gør sig gældende ved mandolinjernet, fordi det på mange måder fungerer som en kniv. Det er uundværligt, at klingen er af en god kvalitet, så du ikke bliver sløv af et blad, der bare ikke skærer ordentligt. Den skarpe klinge betaler sig tilbage, for selvom kvalitet typisk koster mere end discount-modeller, så sparer du dig for at købe et nyt mandolinjern.

 

Hav mandolinjernet til hver lejlighed

Du kan dog sjældent nøjes med et enkelt mandolinjern, hvis du arbejder med mange forskellige opgaver i køkkenet. Du vil sjældent stå med en enkelt kniv i hånden hele dagen, og mandolinjern kommer også i forskellige størrelser, der egner sig bedre til forskellige opgaver. Lækre løgringe kræver mere plads at skære i stykker end smalle stykker gulerod. Et godt mandolinjern er desuden justerbart, så du selv kan bestemme tykkelsen af det, du vil skære ud. Det kan godt være nødvendigt til retter, hvor du ønsker noget mere rustikt, og det kan også virke den anden vej, når du hellere vil have finere stykker. Det gælder dog kun tykkelsen, og større sager, der skal skære ud, kræver en større flade på mandolinjernet.