Gør haven sommerklar: Bliv din egen landskabsarkitekt

Følgende indhold er sponsoreret

Går du også og drømmer om at istandsætte din drømmehave en gang for alle? Måske du endda har gået længe med tanken, uden den er skredet til handling?

 

Mål haven op

Det første skridt mod drømmehaven er at skabe sig et godt overblik over den nuværende have. Det er jo ikke helt ligegyldigt, om du bor i et lille rækkehus med en have på 14 kvadratmeter, eller om du har en kæmpe have fyldt med åben plads.

Det kan være en god idé at starte med at opmåle huset og derefter gå videre til haven. Vi synes, det er lettest, hvis man laver målestoksforholdet 1:100, dvs. at én centimeter på kortet svarer til en meter i virkeligheden. Du kan endda gøre det endnu mere overskueligt for dig selv, hvis du optegner haven på et stykke papir med tern, hvor et tern måler 1*1 centimeter.

Du kan herefter kopiere tegningen, så du både har en oversigt over den gamle haveplan, men også har mulighed for at tegne over med den nye haveplan på en af kopierne.

 

Landskabsarkitekten kommer på spil

Når du har optegnet planen for din have, er det tid til at være kreativ! Det er nu, du skal overveje, hvordan din drømmehave ser ud. Du kan f.eks. spekulere på, hvilke elementer du drømmer om. Er det en stor terrasse, hvor vennerne kan komme over og holde grillaften? Er du mere til det romantisk inspirerede tema med mange buske, blomster og måske endda små stier rundt omkring? Er der nogle særlige funktioner, du ønsker at indtænke i havens design? Sætter du f.eks. pris på at have en flagstang, har du/I børn, der ville blive ellevilde over at have et gyngestativ?

Selve udførelsen

Når du er færdig med at lege landskabsarkitekt, er det på tide at præstere som en entreprenør. Du skal naturligvis planlægge ud fra egne evner, hvis din ambition er at skabe et selvstændigt “gør-det-selv”-projekt. Det kan være nødvendigt at låne visse redskaber til udførelsen af entreprenørarbejdet. Det er heldigvis muligt at leje entreprenørmaskiner til en overkommelig pris. Det kan f.eks. være, at du mangler en minigraver, hvis du skal nedgrave stolper i jorden i forbindelse en form for udbygning.