Guide: Vælg det autoværksted, der har bedst forstand på din type bil.

 

Det er aldrig rart, når bilen lige pludselig agerer anderledes, end den plejer. Det kan være en lampe, der pludselig blinker, eller en ubehagelig lyd der minder dig om – at det nok snart er tid til en tur på værksted. I dagligdagen er bilen ofte en livslinje, der har stor betydning for at transportere os til og fra arbejde. Derfor er det bare irriterende, når bilen driller os.

 

En gang imellem må vi punge ud, så problemet bliver fikset så hurtigt som muligt. Men du bør ikke alene være optaget af prisen! Bliver din bil f.eks. serviceret forkert, kan det få stor betydning for din fabriksgaranti.

 

Er dit autoværksted autoriseret?

 

Hvordan ved jeg, at mit værksted er autoriseret? Når et værksted er autoriseret, betyder det, at producenten har godkendt værkstedets service. Derudover at service og behandling er i overensstemmelse med producentens krav til vedligeholdelse og reparation af bilen. De fleste autoværksteder skilter med deres autorisationer, så find evt. dit værksted på nettet og tjek deres specifikationer online.

 

Måske er valget af autoværksted ikke det, du skænker størst tanke i hverdagen. På trods af det, så kan det, når uheldet endelig er ude, være en god idé at vælge med omhu. En ny bil er omfattet af en fabriksgaranti, men denne fabriksgaranti er kun gyldig, hvis dit autoværksted har styr på producentens anvisninger.

 

Det autoriserede værksted er forpligtet til at kunne dokumentere, at de følger bilproducentens korrekte anvisninger: altså hvilke reservedele er tilladte, hvilken slags olie osv. En forkert behandling af bilen kan medføre skader på din bil, og dermed kan det gå ud over din fabriksgaranti. Kommer der en skade på din bil efter service på et uautoriseret værksted, kan det være svært at dokumentere, at fejlen skyldes fabrikken. Det kan du kun, hvis dit autoværksted fakturerer og dokumenterer alle tiltag.

 

Det er derfor en god forsikring med et autoriseret værksted. Hvis uheldet sker, så har de dokumentation for, at bilen er serviceret efter de korrekte retningslinjer. Visse autoværksteder er autoriserede i flere bilmærker. Find et, som tager sig af præcis din type bil, så du er sikker på, at bilen modtager den korrekte behandling. Er du i tvivl, så snak med dit respektive autoværksted. De kender også reglerne og kan forklare dig yderligere herom.

 

Hvilke værksteder tager sig af mit bilmærke?

 

Når du har fundet flere bud på autoriserede værksteder, kan du sammenligne pris og brugeroplevelser. Er din bil f.eks. en SEAT eller en Nissan, kan du søge efter autoriserede autoværksteder til disse specifikke bilmærker. F.eks. Find dit nærmeste autoriseret SEAT og Nissan værksted i Odense, Svendborg og Nyborg. Lav din research på forhånd, og behold din bils fabriksgaranti. God fornøjelse.