Hjælp vi skal skilles

Det kan være en rigtig svær tid at stå midt i en skilsmisse. Der kan opstå mange problemer, og det kan føles som en lavine af problemer og udfordringer. Hvis der er børn involveret, så kan der ofte opstå spørgsmål som ”hvad med børnene, hvad skal der ske med dem? – hvor skal de bo?”. Det kan også være i forhold til boligen, økonomien eller dine rettigheder, hvad kan du egentlig gøre krav på, og hvor har du intet at skulle have sagt? Hvis det er sådanne spørgsmål, der trænger sig på, så kan det være en god idé at få fat i en advokat indenfor området. Her er f.eks. en advokat i Herning, som har specialiseret sig indenfor familie og det arveretslige område.

 

To muligheder ud af et ægteskab

Du kender dem sikkert – separation eller skilsmisse. Rent juridisk så ophører ægteskabet, når I bliver skilt. I separationsperioden vil I fortsat være gift, men det er mere en ”prøveperiode”, hvor I kan se, og prøve om I kan få ægteskabet til at fungere, eller om det ikke kan lade sig gøre. Der er visse ting såsom retsvirkning, der er fælles for både separation og skilsmisse, det kan være en god idé at tale med en advokat om dette for at få det uddybet i forhold til den betydning, det har for netop din eller jeres situation.

 

5 forskelle på separation og skilsmisse

 

  1. Du eller din partner kan godt mod den andens vilje anmode om at blive separeret. Skilsmissen kan derimod ikke ske eller kræves med det samme, medmindre der er et grundlag for skilsmissen, det kan være vold eller utroskab. Det er dog kun, hvis det er din partner, der har været utro, at du kan kræve skilsmisse på den baggrund. Har du accepteret utroskaben, så bortfalder grundlaget også.
  2. Hvis både du og din partner er enige om, at I ikke længere ønsker at være gift, så kan I godt blive skilt med det samme.
  3. Er I separeret så kan ingen af jer blive gift i denne periode, det kan I først den dag, I er skilt og skilsmissen er gennemført.
  4. Hvis I under separationsperioden finder hinanden igen og vil fortsætte jeres ægteskab, så ”forsvinder” sparationen af sig selv. Er I derimod blevet skilt og finder sammen igen, så skal I giftes igen for at være juridisk gift.
  5. Skulle det ske at en af jer dør under separationsperioden, så er der ikke arveret over imod hinanden.

 

Langt de fleste starter med at blive separeret, hvilket også betyder at de fleste ting ift. ægteskabet ophører. Ægteskabsloven gør det muligt for jer at blive separeret, også selvom I ikke er enige. Der er i den forbindelse ikke noget krav i lovgivningen om, at den part der gerne vil separeres og skilles skal komme med en begrundelse. Efter 6 måneders separation kan den ene af jer søge om skilsmisse. Under en separation må I gerne bo sammen midlertidigt dvs. ikke længere end 3 mdr. Derudover er der ikke troskabspligt i perioden.