Hvad er et Holdingselskab?

Du har sikkert hørt ordet ‘holdingselskab’ før? Men når du bliver bedt om at forklare, hvad det er, stivner du, for det var straks sværere. Men et holdingselskab er slet ikke så kompleks. Vi forklarer dig, hvad et holdingselskab er, og hvad der ellers er værd at vide om det. Læs med her.

Hvad dækker betegnelsen over?

Et holdingselskab er ikke en selskabsform i sig selv. Lad os slå det fast som det første. Det kan derfor ikke sammenlignes med et anpartsselskab, et iværksætterselskab eller et aktieselskab. Et holdingselskab er en af de tre selskabstyper. Det, der gør det til et holdingselskab, er, at det ejer aktier eller anparter i andre selskaber. Derfor er et holdingselskab ikke momsregistreret.

Det kan derfor stilles således op:

Du ejer holdingselskabet, og holdingselskabet ejer din virksomhed.

Den store overvejelse

Det, som kan udledes af ovenstående, er derfor, at din største overvejelse som nystartet er, hvorvidt du skal starte dit selskab med et tilsvarende holdingselskab eller ej. Den overvejelse kan være svær, og vi vil nu sætte lidt mere fokus på, hvilke fordele der er ved at stifte selskabet med et dertilhørende holdingselskab.

Du kan også stifte et IVS, et ApS eller et A/S først og så senere stifte holdingselskabet, men det er den dyreste løsning. Derfor anbefales det, at du gør overvejelser, inden dit ApS, IVS eller A/S stiftes.

Et holdingselskab skal ses som en stor pengetank

Et holdingselskab kan have anparter i mange virksomheder. Hvis du derfor har to selskaber, er det en god idé at have et holdingselskab som et bindeled. Du kan føre penge fra det ene selskab til holdingselskabet. Hvad holdingselskabet (som er ejet af dig) gør med pengene, bestemmer ejeren. Det kan være, de skal investeres i en anden virksomhed, som holdingselskabet har anpart i, eller at de skal forblive i holdingselskabet.

Fordele ved et holdingselskab

Der er en del fordele ved at stifte et holdingselskab. Dem vil vi opridse nu:

Du kan bruge de samme 50.000 kroner to gange. Hvis du gerne vil oprette både et holdingselskab og et anpartsselskab, må du gerne først smide de 50.000 i holdingselskabet, som dernæst bruger de samme 50.000 kroner til at stifte anpartsselskabet. Det giver dig to virksomheder til ens pris.
Du kan flytte et overskud fra et datterselskab til et holdingselskab, og der skal kun betales selskabsskat. Det vil sige, at der først betales skat af beløbet, når det trækkes ud af holdingselskabet (det er jeg usikker på)
Holdingselskabet kan bruges som mellemled. Du må ikke overføre penge fra et selskab til et andet, men du må gerne gøre det via holdingselskabet. Derfor kan du føre penge fra selskab 1 til holdingselskabet og fra holdingselskabet til selskab 2.

Er det en god idé at vente med at stifte holdingselskabet?

Det anbefales, at du stifter holdingselskabet, samtidig med at du stifter din egentlige virksomhed. På den måde bliver det ikke dyrt for dig at oprette et holdingselskab. Du opretter som oftest et holdingselskab senere, da dit IVS, ApS eller A/S er steget i værdi. Overdragelsen af dette selskab til holdingselskabet er skatterelevant og bliver beskattet med avanceskat. Både for dig som ejer af et holdingselskab og ejer af datterselskabet. Det kan derfor blive en rigtig dyr fornøjelse, hvorfor oprettelse på samme tid er at foretrække.