Hvilket tag skal jeg vælge?

En af de vigtigste dele af et hus er taget, og derfor er det vigtigt, at det bliver vedligeholdt. Dog bliver tag, ligesom alle andre dele af et hus, slidte med tiden, og derfor er det vigtigt at få det skiftet, så huset ikke tager skade. At skifte tag kan være en dyr investering, men i langt de fleste tilfælde kan det betale sig. Enten fordi din varmeregning bliver mindre, eller fordi dit hus bliver mere værd, hvis du vælger det rette tag. Står du overfor en tagrenovation, så læs med her for at finde ud af, hvordan du vælger det rette tag.

Taget skal først og fremmest passe til dit hus

Når du skal have lagt et nyt tag, er det vigtigste, at taget passer til dit hus. Dit hus har en tagkonstruktion, som bestemmer om du kan have et tungt eller let tag og om det skal have en høj eller lav hældning. Det er vigtigt at få kortlagt, hvor meget husets tagkonstruktion kan bære, inden du bestemmer dig for tagtype. Hvis taget er for tungt til dit hus, kan det nemlig ødelægge konstruktionen, så du ender med at bruge mange flere penge end intenderet. For at få dette kortlagt, kan det være nødvendigt at have en tagarbejder ude for at lave beregninger. Bor du i nærheden af Holbæk, Kalundborg eller Ordherred, så læs mere om tagarbejde her.

Udover konstruktionen er det også vigtigt, at du tager højde for husets stil. Hvis du har en gammel landejendom, passer et nyt og moderne tag nok ikke ligeså godt hertil, som hvis du har en moderne arkitekttegnet bolig. Hvis du vælger et tag, der passer til husets stil, vil der være større chance for, at din bolig stiger i værdi.

Forskellige tagtyper

Når du har fundet ud af, hvor tungt taget kan være, og hvor stor en hældning, det kan have, kan du begynde at sammenligne forskellige tagtyper. Langt de fleste tagtyper har i dag en lang levetid. Eksempelvis holdet et tegltag gerne mellem 50 til 75 år, mens et ståltag i de fleste tilfælde kan holde mellem 40 og 50 år. Prisen på forskellige tag er også noget, du sikkert vil have styr på. Et tegltag, som passer til de fleste danske huse, koster gerne mellem 1000 og 2300 kroner pr. kvadratmeter, mens et ståltag, som kan lægges på næsten alle huse koster omkring 700 til 800 kroner pr. kvadratmeter.