Hvorfor skal du vælge et cover til din iPhone?

Nogle iPhone-ejere har det en smule svært ved at dække deres nye, flotte telefon til med et beskyttende element så som et cover. De føler, at der går lidt af det flotte ved telefonen, for en iPhone er i sig selv rigtig flot, hvilket den også bør være til den pris. Men taber du den, bliver den sjældent kun ridset. En stor del af din smartphone er nemlig lavet af glas, hvorfor der er stor risiko for, at skærmen revner eller bliver ødelagt. Den rette beskyttelse kan derfor sikre dig imod dyre værkstedsregninger eller i værste fald, at du skal ud og investere i en helt ny telefon.

 

Mange har et cover som deres foretrukne beskyttelse til deres iPhone. Ofte er det den mest simple beskyttelsesform. Et cover til iPhone er hurtig og nemt at montere og kan beskytte såvel bagsiden som forsiden, hvis du vælger det som et etui. Afhængig af hvilket materiale coveret er lavet af, kan det modstå alt fra ridser til hårde slag. De fleste covers er lavet af plast og mange har desuden et blødt lag af silikone indenunder den hårde skal. Dette er med til at afdæmpe slaget fra et fald på eksempelvis beton og andre hårde overflader hvor belastningen er størst.

 

iPhone covers kan have et personligt præg

Covers kommer i mange modeller og varianter. Du kan få dem i alverdens farver med eller uden mønstre. Er du typen der ofte taber din telefon, så kan det være en god idé at vælge en såkaldt hardcase, der giver din iPhone den bedste beskyttelse med indbygget silikone og en tyk skal. Men selvom det primære formål er at beskytte din iPhone, så kan covers også give din telefon et personligt præg.

 

Er du til sne og skiløb, så kan du få et cover med billeder af ski eller sne. Hvis du vil kunne du også få skræddersyet dit cover, med et billede af din hund eller kat.  Covers til iPhone kommer også i de meget populære fan-udgaver. Så er du vil med FC Barcelona, FCK eller Justin Bieber, så er der covers, der kan udtrykke det.

 

Covers kommer fra et hav af forskellige producenter. F.eks. sælger Apple deres originale bumpers. Der er dog også mange covers der bliver produceret i Kina, fra producenter som du ikke umiddelbart kender. Tag dog ikke fejl, kvaliteten kan være ligeså god, uanset om du vælger et cover fra en kendt eller ukendt producent. Omvendt kan der være stor forskel på prisen, hvorfor der kan være mange penge at spare, ved at undersøge markedet. Uanset hvad, så er covers en fantastisk måde til at give din iPhone en god beskyttelse og et personligt præg.