Kombinér mødet med underholdning

Møder er en unægtelig del af hverdagen i en virksomhed. Det kan være møder med medarbejdere, møder med leverandører, møder med kunder – uanset hvilke møder, der er tale om, så består hverdagen af mange forskellige møder med mange forskellige mennesker. Der er vigtige sager, der skal diskuteres og problemer, der skal løses og der er det bare nemmere at de involverede parter samles rundt om et bord i et mødelokale, så der ikke opstår misforståelser i mails eller over telefonen, der bare gør et lille problem meget større i længden.

Møder har dog en tendens til at være meget alvorlige og formelle, og det kan derfor være svært for de små parter at få sagt det, de gerne vil. Måske er det et møde mellem medarbejdere, hvor lederen er til stede og spiller rollen som ordstyrer. En medarbejder kan i en sådan alvorlig og formel situation komme til at føle sig usikker, selvom han eller hun måske har et rigtig godt løsningsforslag til det pågældende problem.

Møder behøver dog ikke udelukkende at være formelle, alvorlige, langtrukne og kedelige. Du kan finde mødelokaler i for eksempel et konferencecenter eller lignende, som samtidig også tilbyder forskellig slags underholdning. På den måde har I mødelokaler til den alvorlige del af mødet og efterfølgende underholdning, hvor alle parter kan slappe af og have det sjovt.

Det er en masser fordele ved at kombinere mødet med underholdning på den her måde.

En fordel er at du som leder opdager, at medarbejderne bløder lidt mere op efter mødet – specielt fordi I har en sjov aktivitet at tage jer til. Den anspændte stemning under mødet er væk, og det kan være, medarbejderne siger noget, som de ikke ville have sagt til mødet, simpelthen fordi anspændtheden er væk og de føler sig bedre tilpas, når de har det sjovt. Du får altså vigtig viden fra medarbejderne efter mødet, som du ikke ville have fået, hvis I kun havde været samlet under selve mødet og ikke efter.

En anden fordel er at fælles aktiviteter uden for arbejdspladsen kan give et bedre sammenhold iblandt medarbejderne og mellem medarbejdere og lederne. Et godt arbejdsmiljø er jo altid en god ting. Det kan gøre en hel del ting lettere i hverdagen, hvis medarbejderne får en større tillid til deres ledere og hvis medarbejderne får et bedre forhold indbyrdes. Det kan desuden lette på diverse samarbejdsvanskeligheder, der måtte forekomme.