Leg turist i Aarhus for en dag

Selvom mange danskere foretrækker at tage på ferie i udlandet, kan det en gang i mellem være skønt at lege turist herhjemme. Ikke nok med at du får mulighed for at udforske nye byer, så får du også oplevet vigtige og spændende seværdigheder. Danmark er nemlig et rigt land, når det kommer til kultur og seværdigheder, men når man allerede bor i landet, tager vi nogle gange disse elementer for givet. Hvis du vil opleve storbyen Aarhus på en ny måde, får du her nogle idéer til, hvad du kan få en dag som turist til at gå med.

Start dagen ud med et besøg i Den Gamle By

Den Gamle By i Aarhus er en af de seværdigheder, som Aarhus især er kendt for. Byen, som portrætterer livet fra 1800-tallet og frem til 1970’erne, er både en god oplevelse for børn, unge, voksne og ældre. De voksne og de ældre vil højst sandsynlig kunne relatere til nogle af de elementer, som de forskellige udstillinger har, mens børnene og de unge kan lære om livet i de gamle dage. Bliver I efterfølgende sultne, kan I snuppe en god omgang frokost på Åboulevarden Aarhus.

Brug eftermiddagen i Latinerkvarteret

Hvis I har behov for lidt adspredelse efter at have besøgt Den Gamle By, vil Latinerkvarteret være et god bud. Kvarteret er det ældste i Aarhus, men det er omdannet til et centrum for shopping, hvor der både kan findes designertøj, brugskunst og andre godter til alle budgetter. Er I blevet trætte ovenpå udforskningen af Aarhus, kan I også vælge at tage en kop kaffe eller varm kakao i en af kvarterets caféer.

Brug aftenen på lækker mad til hele familien

Efter en hel dag på sightseeing bliver man nemt træt og sulten. Derfor er det godt, at Aarhus byder på mange lækre restauranter. Én af disse er Åboulevarden Aarhus. Restauranten er en A Hereford Beefstouw restaurant, så vælger I at spise aftensmåltidet på denne restaurant er I sikret en gennemført oplevelse og lækker mad. Restauranten serverer mad til enhver smag, også hvis I er til vegetariske retter eller saftige, møre bøffer. Derudover er der et godt vinkort og en børnemenu, så alle kan blive mætte og tilfredse.

Andre gode seværdigheder

Udover ovenstående bud på en dag som turist, byder Aarhus på mange forskellige oplevelser. Det kan eksempelvis være:

  • Marselisborg Dyrehave
  • ARoS Kunstmuseeum
  • Tivoli Friheden