Måske kan du gå tidligere på pension

Få et overblik over din folkepensionsalder
Hvornår har du planer om at gå på pension? Dette er et ofte stillet spørgsmål, når Finansoptimering rådgiver omkring pensionsopsparing. Den øgede fokus på sundhed og motion, gør i kombination med succes indenfor medicinsk forskning, at levetiden bliver længere og længere. De fleste af os kan altså se frem til at blive væsentligt ældre end vores forældre, og have et aktivt liv langt op i vores alderdom.

At leve længere er rart, men det sætter også større krav til den pensionsopsparing, som skal finansiere alderdommen. Det er derfor stadig oftere oppe til debat, hvorvidt man skal hæve pensionsalderen, så man øger skatteindbetalingerne.

Som det ser ud nu, ser pensionsalderen, afhængig af fødselsdato, ud som følger:

Fødselsdato: Folkepensionsalder:
31. december 1953 eller tidligere 65 år
1. januar 1954 – 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 – 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 – 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 – 31. december 1966 68 år
1. januar 1967 eller senere 69 år.

 

For mange kan det på trods af udsigten til højere levealder og bedre helbred virke som meget lang tid at vente på pensionen, når man skal arbejde til man er 68 eller ældre. Men mange har faktisk mulighed for at gå på pension i en tidligere alder, uden at de selv er klar over det.

 

Tidligere pension er ofte en mulighed

Med pensionsalder menes jo i ovenstående folkepensionsalder, altså tidspunktet for hvornår man kan modtage offentlige pensioner og ydelser. Det er dog ikke et krav, at man skal vente indtil folkepensionsalderen med at gå på pension. Hvis man selv kan finansiere perioden frem til folkepensionsalderen, står det enhver frit fro at gå tidligere på pension. Hos Finansoptimering oplever vi ofte, at mange danskere har mulighed for tidligere pension uden, at de selv er klar over det.

Nedenfor gennemgår vi de muligheder man har, for bedre at planlægge sin pensionstilværelse, og dermed få opfyldt sine ønsker om eventuel tidligere pension. Har man ikke mulighed for at finansiere hele perioden op til folkepensionsalderen, er det også muligt at planlægge hen imod at gå på deltid, og dermed få mere fritid.
Gennemgangen er på overordnet niveau, men på www.finansoptimering.dk udarbejder vi løbende artikler, der vil gå mere i dybden med nogle af de væsentligste områder.

  • Start med at danne dig et overblik over din økonomi, altså indtægter, faste udgifter, variabelt forbrug m.v. Benyt dit eventuelt af uvildig økonomisk rådgivning, så du er sikker på, at du får alle vinkler med.
  • Hvis du har et overskud i din økonomi, og hvis overskuddet er penge, som du godt kan være foruden, kan du overveje at spare pengene op til pension, hvor beskatningen af afkast er lavere end på frie midler. Vær opmærksom på, at yderligere indbetaling til ratepension eller livrente kan skabe modregning i folkepensionens tillæg. Desuden er det også vigtigt for beslutningen, om du får fradrag for indbetalingen i bundskat eller topskat.
  • Opsparing i frie midler derfor også være et alternativ til pensionsopsparing, afhængig af skatteforhold og evt. modregning. Husk også at det ofte bedre kan betale sig at afdrage på højtforrentet gæld end at indbetale til pension. Få eventuelt økonomisk rådgivning, så du kan få udregnet, hvad der bedst betaler sig i netop din økonomi.
  • Pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales fra 60 år, mens pensionsordninger oprettet herefter kan udbetales 3 eller 5 år før folkepensionsalderen, afhængig af din alder og hvornår ordningen er oprettet. Disse ordninger er derfor vigtige at tage med i regnestykket, hvisdu planlægger at gå tidligere på pension, da de faktisk kan være med til at finansiere noget af perioden frem til folkepensionsalderen.
  • Det er vigtigt at optimere dit afkast. Det gør du ved at lægge en strategi, hvor du først fastlægger din tidshorisont, altså hvornår skal du bruge midlerne, men også overvejer og beslutter hvor høj risiko du ønsker at tage. En 40-årig bør eksempelvis have væsentligt flere aktier i sit pensionsdepot end en 60-årig. Det er vigtigt, at du justerer forholdet mellem aktier og obligationer i takt med, at du nærmer dig din ønskede pensionsalder. Man vil normalt vælge lavere risiko ved placering af frie midler, da der ofte er mere usikkerhed omkring, hvornår disse midler skal bruges.
  • En sikker gevinst er altid at minimere sine egne omkostninger. Det gør du vedat vælge passivt forvaltede fonde til dine investeringer. Gennemsnitligt set klarer passivt forvaltede fonde sig ligeså godt over tid som de aktivt forvaltede.
  • Har du fast ejendom, er det vigtigt at beslutte,om du ønsker at blive boende som pensionist. Hvis du ønsker at blive boende bør du overveje, i god tid, at få tilpasset dine lån, så de passer med din økonomi, når du er gået på pension. Det kan eksempelvis være, at du har brug for et nedsparingslån, eller at det eksisterende lån skal lægges om til et lån med afdragsfrihed. I de fleste realkreditinstitutter bliver det sværere at låne penge jo ældre man bliver, så det er vigtigt at planlægge i god tid. Husk, at der i dag findes lån med mulighed for op til 30 års afdragsfrihed.
  • Sørg for at få fastlagt de faste udgifter og indtægter under din pensionstilværelse, og skab et overblik over din formue ved pensionering. Formue ved pensioneringkan være almindelig opsparing i frie midler, pensionsopsparing, friværdi, opsparing i virksomhed m.v. Husk, at de faste udgifter ofte er lavere i pensionstilværelsen. Et boliglån kan eksempelvis være betalt ud, udgifter til A-kasse og fagforening bortfalder, transportudgifter falder muligvis osv.
  • Ud fra ovenstående punkter, samt dine skattemæssige forhold kan der nu skabes et overblik over hvilken rækkefølge din formue bør bruges i. Normalt vil man bruge opsparing i frie midler først, herefter friværdi, og først herefter pensioner. Dog afgøres alt af de individuelle forhold og renteniveauet spiller en stor rolle, når rækkefølgen skal bestemmes. Det skal også fastlægges mere præcist, hvornår pensionerne skal komme til udbetaling. Livrenter udbetales normalt, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens en optimal udbetaling af ratepensioner og aldersopsparing afhænger af de individuelle forhold. En ratepension kan udbetales i en periode på mellem 10 og 30 år fra pensionsudbetalingsalderen, mens en aldersopsparing skal være udbetalt senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
  • Hvis du laver disse udregninger for forskellige pensionsaldre, eksempelvis 60, 63 og 68 år, vil du se, at du har en højere forbrugsmulighed i pensionstilværelsen, hvis du arbejder indtil du er 68, fremfor hvis du gik på pension som 63-årig. Men hvis din forbrugsmulighed ved 63 år faktisk er stor nok i forhold til dine livsønsker, har du altså muligheden for at få mere frihed. Du vil gå glip af en forbrugsmulighed, men have visheden om, at du har en økonomi, der kan bære, at du går tidligere på pension.

 

Få tjekket om du kan gå tidligere på pension

En beregning af din faktiske pensionsalder er ikke helt simpel, men bestemt værd at få lavet. Som tidligere nævnt er det overraskende mange danskere, der har mulighed for aktivt at beslutte, hvornår de har lyst til at gå på pension. Hos Finansoptimering arbejder vi dagligt med optimering af danskernes økonomi gennem uvildig økonomisk rådgivning. Ønsker du at få hjælp til at udregne hvornår du har mulighed for at gå på pension eller har du spørgsmål til pension, investeringer eller andet omkring din økonomi, så kontakt os endelig.