Ny trappe – værd at vide

En trappe fungerer som en passage mellem to etager, og det er vigtigt, at du vælger rigtigt, når du skal investere i en ny trappe, da det som oftest er en engangsinvestering. Trappen skal ikke blot være funktionel, men også æstetisk passende i sit udtryk, således at den rigtige harmoni opnås i rummet. En veludført trappe har en stor arkitektonisk betydning, og den bidrager i høj grad til både rummets og boligens personlighed. Det er naturligvis ligeså vigtigt, at udseendet ikke går på kompromis med kvalitet og holdbarhed, da trappen først og fremmest skal være solid. Vælger du den rigtige trappe, kan alle elementerne kombineres i den optimale løsning.

 

Forskellige trappetyper

Alt afhængig af trappens placering, findes der et væld af forskellige trappetyper, som tilsvarende kommer i et væld af forskellige materialer. Når de fleste mennesker tænker på en trappe, tænker de sandsynligvis på den enkle og klassiske ligeløbstrappe. Dette er den mest enkle trappetype, som kommer uden knæk og tit med samme trinstørrelse.

 

Hvis der ikke er mulighed for en ligeløbstrappe, eller hvis du blot ønsker en anden trappetype, kan du vælge en kvartsvingstrappe, som er ideel i tilfælde af pladsmangel. Kvartsvingstrappen kommer med et 90 graders sving, hvorimod halvsvingstrappen svinger 180 grader. Samtidig har de ofte skæve trin. En anden mulighed er spindel- eller vindeltrapper, som virkelig kan give rummet karakter med deres bløde, elegante og lette udformning. Forskellen på de to trappetyper er spindlen i midten, hvor spindeltrappen er udført sådan, at den centrale spindel bærer trinene. Alle de forskellige trappetyper kan naturligvis også udføres udendørs, hvor de her ofte benyttes i forbindelse med adgangs- eller flugtveje. Overvejer du at investere i en ny trappe, hvad enten det drejer sig om privat eller erhverv, kan du med fordel besøge HB Trapper. Her kan du både få rådgivning og tilbud på mange forskellige trappeløsninger.

 

Fornuftige overvejelser

Der kan være mange spørgsmål, der trænger sig på, når du skal investere i en ny trappe. Hvad angår materialer, består de mest anvendte materialeformer til trapper af træ, stål og glas. Trapper af træ føles som udgangspunkt blødere at gå på end trapper af stål, men det kræver også en smule mere vedligeholdelse. Rent akustisk giver stål typisk en mere rungende lyd, hvorimod træet, som bekendt, kan knirke. Glas er gradvist blevet mere populært og kan gøre rigtig meget for det visuelle og æstetiske udtryk, men er også dyrere end de to førnævnte materialer. Materialerne kan naturligvis kombineres for den optimale effekt, og dit materialevalg bør overvejes på baggrund af husets arkitektur for at finde det mest fordelagtige valg. Det er også en god idé at gøre sig nogle tanker omkring placeringen af trappen ift. plads, og her er det hensigtsmæssigt at være omhyggelig med opmålingen. Samtidig er det fornuftigt at overveje dine krav til trappen alt efter anvendelse – jo større brug, desto større krav til funktionalitet og komfort.