Opnå et råt eller farverigt outfit med skinny jeans

Er du træt af altid at bruge det samme sæt tøj? Har du brug for ideer til at kunne pifte din stil lidt op? Måske ønsker du et mere råt outfit? Eller et mere farverigt outfit? Begge former er outfits, der er moderne især her til vinter og i det nye år. Så vil du gerne bruge andet end din gamle hvide t-shirt til dine skinny jeans, så skal du følge med her.

 

Sådan sammensætter du et råt outfit

Er du mest til de neutrale farver, såsom hvid og sort? Så er den rå stil lige noget for dig. Et eksempel på et outfit kunne være et par skinny jeans i sort, som har enten ekstra lynlåse på benene eller huller på knæene. Hertil kan du bruge en neutral farvet bluse, som du sætter ned i buksekanten. For at outfittet bliver mere råt, kan du tilføje et par sorte læder støvler og en jakke med et grafisk print, for eksempel leopard print. På den måde vil du få et meget råt outfit, men du vil stadigvæk også være med på moden med leopard print. Du kan også få det helt klassiske rå look med et par mørke skinny jeans, en hvid t-shirt, en læderjakke og et par læder støvler. Dette outfit er så råt, som det kan blive.

 

Sådan får du et mere farverigt outfit

Vil du hellere have et mere farverigt outfit, er dette også muligt. Du kan for eksempel sammensætte et par sorte jeans med en stribede sweater i farver, du kan lide og tilsætte et par støvler i samme farve. Du kan også vælge en sweater i mange forskellige farver, og sammensætte dette med en pastelfarvet jakke og taske. Pastelfarver er meget moderne, så her vil du få et moderigtigt og farverigt outfit. Du kan også pifte det hele lidt ekstra op, med et par skinny jeans med print i form af prikker eller andet. Mulighederne er mange, når der skal skabes et farverigt outfit.