Lakering af gulv i privaten

Der er intet så flot som et nyt lakeret trægulv. Men hvordan får du sådan et gulv? Vi guider dig til en flot gulvlakering, så du er fri for betale i dyre domme for at få professionelle til at gøre det. Læs mere her og bliv klogere på din kommende gulvlakering.

Find ud af, hvilken farve dit gulv skal have

Dit gulv bliver farvemæssigt påvirket af en lakering. Derfor skal du bestemme, hvilken farve du ønsker, dit trægulv skal have. Blandt de mest normale løsninger er mat, blankt eller en mellemløsning. Du kan eventuel se resultater i butikker eller på billeder for at finde den løsning, der passer bedst til dig. Det er vigtigt, at du finder en farve, du synes klæder gulvet og omgivelserne.

Hvad hvis gulvet tidligere har været lakeret?

Hvis dit gulv tidligere har været lakeret, skal du sikre dig, at gulvet er helt rent, tørt og fri for sæbe, voks og fernis. Er lakken gennemslidt til træet, kan du ikke starte lakeringen, før den gamle lak er maskinafslebet over hele gulvet og en ensartet træoverflade er synlig. Hvis du blot lakerer på en gammel lakering, der er gennemslidt, vil det give et resultat, der ikke er ensartet.

For at lave en test på en tidligere lakeret gulv kan du anvende et lille og ikke så tydeligt prøvefelt. Påfør to lag lak og lad den tørre til dagen efter. Her kan du tage en mønt og skrabe på lakeringen. Her må ikke være bobler eller blærer, og lakken skal sidde fast uden at krakelere. Er det tilfældet, og gulvet er pænt over hele linjen, kan du starte en ny lakering.

Frem med rens og excentersliber

Til forbehandling skal du støvsuge og vaske gulvet, hvorefter du skal rense gulvet med en grundrens. Når det er gjort, skal du tørre efter med rent vand og lade gulvet tørre. Dernæst skal du bruge en excentersliber eller en anden maskine, som kan slibe et gulv. Slib det her med korn 120-180 i træets længderetning for at sikre en solid vedhæftning og et ensartet resultat.

Påfør lakken over flere omgange

En lakering kræver flere lag. Hvis du ønsker en mat eller mellem-mat nuance, kan det være en god idé at behandle gulvet med den blanke lak først, hvorefter du kan påføre en mere mat lak over flere omgange. Hvis du ønsker en speciel toning, kan du påføre sådan et lag, og hvis du vælger to omgange af tonet lak, kan der også påføres to omgange af lakken i den ønskede nuance.

Selve lakken kan påføres med pensel eller rulle. Hvis du vil have påført tonet lak, anbefales det, at du bruger en pensel for at opnå det mest attraktive resultat. Påfør den tonede lak i længderetningen og på små arealer ad gangen.

Sådan vedligeholder du gulvet efter lakering

Når du har lakeret dit gulv og gerne vil bevare den flotte nuance, kan du vedligeholde det med simpel rengøring. Den består af støvsugning, gulvvask og anvendelse af grundrens. Jo mindre vand du bruger, jo bedre vedligeholdes gulvet.

Skulle ridser eller skader opstå, skal de repareres så hurtigt som overhovedet muligt. Her kan du rengøre på skaden, slibe den og slutteligt opføre en ny omgang lak.

Slutteligt vil vi minde dig om, at det sjældent gøres perfekt første gang. Derfor skal du ikke gå i panik, når fejl opstår. Slå koldt vand i blodet og brug hovedet – så er du allerede rigtig langt. Held og lykke med din lakering.

Læs eventuelt mere på DBF-Gulvservice.dk