Sådan sælger du din brugte bil til den bedste pris

Det danske brugtvognsmarked lever på mange måder sit eget liv, hvor handler til højre og venstre betyder, at mange hundredvis af biler skifter hænder på ugentlig basis. Brugtvognsmarkedet har i mange år været præget af en tendens til at snyde hinanden efter bedst mulig evne, men dette er bestemt ikke tilfældet længere – i dag kan man trygt sælge sin brugte bil og få en fornuftig og tidssvarende pris for den. Det har faktisk aldrig været lettere at sælge sin brugte bil, da markedet i høj grad har fundet vej til internettet, hvor du indenfor meget kort tid kan have tilbud fra forskellige forhandlere på netop din bil.

Start med at undersøge markedet for netop din bilmodel

Det første skridt på vejen mod at få den bedste pris for din brugte bil er at gøre sit hjemmearbejde godt og grundigt. Hvis man ikke undersøger markedet, inden man sætter bilen til salg, så kan man enten sætte prisen for højt eller for lavt – og ingen af disse muligheder er optimale, når man gerne vil have solgt bilen til den bedste pris muligt. Derfor handler det om at søge på sider, som f.eks. Bilbasen og Bilzonen, der har et kæmpe katalog af brugte biler. Her kan du blive meget klogere på, hvad lignende modeller i samme stand bliver solgt for, og dermed får du også et mere realistisk billede af, hvad din bil egentlig er værd. Dette gør det meget lettere at vælge og vrage mellem tilbud, du får på bilen senere hen – og med godt forarbejde vil du garanteret få en bedre pris for din bil i sidste ende.

Indhent tilbud fra mange forskellige sider

Hvordan sælger jeg min bil, hvis jeg aldrig har prøvet det før? Det korte svar på dette spørgsmål er, at du enten selv kan stå for salget gennem sider, som f.eks. Den Blå Avis på egen hånd, eller du kan vælge at indhente en række tilbud fra seriøse brugtvognsforhandlere på nettet. Den sidste løsning er ofte den bedste, hvis du ikke er den helt store sælger, og her får man også meget ofte den mest reelle pris for bilen. Der findes en lang række hjemmesider, der har specialiseret sig i at udbyde din brugte bil til mange forskellige forhandlere, der således kan byde den pris, de vil give for bilen. Herefter kan man i ro og mag sortere i de forskellige tilbud og finde det tilbud, der giver den største økonomiske gevinst. I det hele taget skal man aldrig tage det første og bedste tilbud, man får stukket i hånden – det er sjældent den bedste pris på den givne model.

Hav is i maven og lad dig ikke presse til et hurtigt salg

I mange tilfælde vil de forskellige brugtvognsforhandlere gerne have en hurtig handel i hus, således at de med det samme kan få afsat bilen til anden side. Dette gælder også, hvis du sælger bilen på egen hånd og har en køber stående, der vil tilbyde et givent beløb her og nu. Her kan man i nogle tilfælde ende med at få en dårligere handel i hus, end man egentlig forventede, og derfor bør man altid sørge for at have is i maven, når man skal sælge sin brugte bil. Hvis man lader sig presse til et hurtigt salg, så kan man stå med lidt af en ’øv-følelse’ efterfølgende, og man bør altid tænke tingene grundigt igennem, inden man sælger bilen.