Sådan vasker du uld

Skal du vaske din nye sweater i uld for første gang, så kan det være lidt af en udfordring, hvis ikke du får det gjort ordentligt den første gang. Uld er et yderst følsomt materiale, og derfor skal du behandle det på en helt bestemt måde, hvis du vil bibeholde den høje kvalitet og undgå, at din sweater mister sin form. Vi kommer heldigvis med en guide til dig, så du trygt kan vaske uld fremover, hvis du følger vores guide hele vejen.

 

Maskine eller i hånden?

Når du skal i gang med en uldvask, så har du overordnet to muligheder, du kan vælge imellem: vaskemaskinen eller vask i hånden. Har din vaskemaskine et uldprogram, så kan du med fordel bruge det, hvis du gerne vil have, at din sweater får en mere grundig vask, end hvis du vasker den i hånden. Det er nemlig ikke godt at lade uld stå i blød for længe, og derfor skal den vaskes med det samme, hvis du gør det i hånden. Uld kan sagtens klare at blive centrifugeret, men netop fordi det kræver en mere skånsom behandling, er det vigtigt at vælge et uldprogram, og hvis ikke din maskine har dette program, så vælg et andet skånsomt program

 

Brug det rigtige sæbe

En af hovedreglerne, når du vasker uld, er, at du sørger for at bruge det helt rigtige sæbe. I almindeligt vaskemiddel er der tilsat nogle bestemte enzymer, som går direkte ind og skader de fibre, som du finder i uld. Derfor skal du finde en sæbe, der egner sig specielt til tøj, der indeholder uld. Samtidig er det vigtigt, at vandet ikke er over 40 grader varmt. Ellers kan de høje temperaturer også skade fibrene, da uld hader temperaturskift. Du kan derfor også godt vaske uld som en kold vask, så du undgår nogen som helst form for høje temperaturer.

 

Tørring af din uld

Efter du har vasket din sweater, så skal du huske at tørre den på den mest skånsomme måde. Du skal holde tøjklemmerne langt væk og i stedet for placere den våde sweater ud på et stort håndklæde ved stuetemperatur. Du må ikke gøre brug af varme fra din radiator, lade den ligge i sollys eller lade den tørre ved høje temperaturer. Uld har ikke godt af for varmt vand – og ej heller ved tørring. Uld skal også altid ligge ned for at tørre, så faconen holdes bedst muligt.