Sæt dit billede i perspektiv med en flot indramning

Rammen udgør en større del af en plakat eller et maleri, end man måske tænker over. Ved at skifte rammen på et billede kan man opnå et helt andet udtryk. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilken indramning, der passer bedst til billedets motiv og til det øvrige interiør i det rum, hvor billedet skal hænge. Har du købt en ny plakat, eller har du lyst til at give de gamle en make-over, kan du få stor glæde af at gå til et indramningsværksted, hvor udvalget af rammer er størst, og hvor du får professionel vejledning.

 

Værd at vide om forskellige typer rammer

Der findes enormt mange forskellige slags rammer, og fordi indramningen betyder så meget for vores opfattelse af plakaten eller billedet, kan valget af ramme være en svær beslutning at træffe. Du gør klogt i at sætte dig ind i nogle af de forskellige muligheder inden du får dit emne indrammet. Denne guide er designet til at give dig et overblik over dine muligheder.

 

Svæveramme

Én mulighed er at få indrammet dit billede i en svæveramme. Svæverammen er som oftest lavet af træ og konstrueret således, at der er en lille afstand fra maleriets kant ud til inderkanten af rammen. Dette får det til at se ud, som om maleriet svæver – deraf navnet. Svæverammen er meget populær og kan fås i mange forskellige former og farver.

 

Laminering som alternativ til indramning

 Du kan også vælge at få lamineret dit emne i stedet for at få det indrammet. Ved laminering bliver en plakat eller et andet egnet emne beklædt med en tynd plastfolie og fungerer dermed som et alternativ til indramning med glas. En lamineret plakat er lettere end en indrammet, og desuden går lamineringen ikke i stykker, hvis plakaten eksempelvis skulle falde ned fra væggen. Derfor er laminering et populært valg hos mange institutioner.

 

Indramning med glas

Ønsker du at indramme dit emne med glas, skal du være opmærksom på, at der findes forskellige typer af glas til indramning. Udover almindeligt glas kan du også få refleksfrit glas, som er at foretrække, hvis billedet skal hænge et sted, hvor lysforholdene gør det svært at se billedet ordentligt. Refleksfrit glas har en matteret overflade og dæmper dermed genskinnet. Du kan også tage skridtet videre og indramme dit emne med museumsglas, som udover at modvirke genskin og lysrefleksioner også beskytter mod UV-stråler. Museumsglas er dermed det oplagte valg til indramning af originaler.

 

Dette er bare et udpluk af de forskellige typer rammer, der findes. Udvalget af rammer til indramning er generelt stort.

 

Professionel indramning – et sikkert valg

Er du i tvivl om, hvad den rette løsning er for dig, kan du med fordel vælge at få dit emne indrammet hos et professionelt indramningsværksted. Udover, at du her kan få værdifuld rådgivning om dit valg af rammetype og udseende, er det også på de professionelle værksteder, du får rammer af højest kvalitet. På værkstederne kan du også få fremstillet unikke rammer, som er tilpasset målene på den plakat eller det maleri, du skal have indrammet. Derfor er en professionel et sikkert valg, som garanterer dig, at dine emner bliver klar til at blive hængt op i stuen, i børneværelset eller i institutionen.

 

Ligger du inde med plakater eller billeder, som skal op at hænge, eller trænger din stue til et løft, kan du komme langt med en ny indramning.