Send blomster til Frederiksberg med Amager Blomster

Der er ikke nogen steder på Frederiksberg, vi ikke bringer ud. Amager Blomster har en kæmpe ambition om, at være den bedste leverandør af buketter i hele Storkøbenhavn og altså også når du skal have leveret blomster på Frederiksberg. Ja – vi sætter barren højt, men det har sine grunde.

Grundlagt i 1921

Siden 1921 har vi levet og åndet for blomster. Kerneydelsen er i dag som dengang fuldstændig friske blomster af prima kvalitet, der er til at betale. Dertil fuldstændig uovertruffen kundeservice. Og noget gør vi åbenbart rigtigt, for vi får tit ros af vores kunder og på Trustpilot ligger vi nr. 1 i kategorien Blomster. Det kommer altså ikke af sig selv. Det kommer fordi det er det man vil.

4. generation

Vi er den 4. ejer af Amager Blomster siden grundlæggelsen af Marius Rasmussen i 1921. Vi er sandsynligvis Københavns ældste blomsterbutik og da vi trådte ind den 1. januar 2003 besluttede vi os for, at vi ville gøre det så godt som overhovedet muligt.

Ikke målt på omsætning eller overskud, men målt på kundetilfredshed. Og hånden på hjertet, der vil altid være misforståelser og kunder vi ikke kan hjælpe af forskellige årsager, men viljen er der. Det er for os absolut kun vigtigt, hvad vores kunder synes. Det er dem vi skal betjene og dem der skal komme tilbage igen og igen. Det er ikke sjovt at stå og ekspedere os selv og hinanden vel?

Hele Frederiksberg – hele ugen – uden deadline

Vores chauffører kommer i alle kroge af Frederiksberg med blomster – alle ugens 7 dage. Du kan læse mere om levering af blomster i Frederiksberg på amagerblomster.dk/blomster-frederiksberg. Målet er, at du skal kunne bestille blomster til hvor som helst på Frederiksberg, samme dag og få leveret en friskbundet, smuk buket der holder længe hos modtager. Igen – det skal vi kunne, fordi det er det du efterspørger. Vi har sagt farvel til kutyme for branchen og vi hænger os ikke i, hvad man gjorde for 20 år siden.

Javel – det kan godt være, hvis du kommer i tanker om, at du gerne vil have en buket samme dag, når klokken har passeret 12, at vi må bede om betaling for at chaufføren skal køre med din buket helt alene i bilen til Frederiksberg eller et hvilket som helst andet sted i København, men du skal i hvert fald have muligheden og tilbuddet, om at det kan lade sig gøre, hvilket overraskende mange faktisk gerne vil benytte sig af.

Kvaliteten hyldes på Frederiksberg

Mange år på Frederiksberg har vist os, at Frederiksbergs borgere godt kan lide, når varen har en vis kvalitet. Og det kan vi faktisk godt lide, for det er lige præcis dét, vi gerne vil kendes på.

Vi starter vores dage på Copenhagen Markets, imens du ligger og sover på dit lysegrønne øre. Når vi har fået en kop kaffe, begynder lastbilerne at ankomme fra Holland ved 3-tiden. Så hjælper vi med at læsse af, for så får vi det første indtryk af, hvad der er til salg og hvem der modtager hvad og i hvilken kvalitet. Det er et rigtig godt afsæt for at få de bedste varer med hjem.

Vi er 4 – 6 blomsterbutikker på ”torvet” så tidligt og der er rigeligt til os alle. Til gengæld fik vi altså de bedste varer, og når syvsoverne kommer kl. 7, må de nøjes med de varer, vi ikke ville have.

Kvaliteten dyrkes på Amager

Så snart vi er hjemme igen, begynder arbejdet med at varebehandle de nye varer. Der skal aftornes, skylles, fjernes blade og skråsnittes. Og så skal varerne i det friskeste vand af rette temperatur og det foregår naturligvis i vaser der er helt renskurede, for bakterier et blomsternes værste fjender.

For at varerne skal tage sig ud fra deres bedste side, lægger vi dem i spiral inden vi sætter dem til salg. Derved understøtter de også hinanden, hvilket øger holdbarheden, så de buketter vi binder af dem, holder længst muligt.

Både når vi behandler de friske varer og i binderiet af de friske buketter, anvender vi de nyeste teknikker og det gamle håndværk. Det er spændende for os og fantastisk for dig, der skal modtage en buket blomster, bundet i vores binderi.

Chaufføren kender både dig og Frederiksberg

Når chaufføren kommer med buketten til dig, ved han godt hvad du lægger vægt på. Vores chauffører er veluddannede og har været hos os længe, så de ved alt om, hvordan man håndterer buketterne. Desuden kender de Frederiksberg som deres egen bukselomme, så de tilbagelægger den korte afstand fra Amager Blomster til Frederiksberg på 20 minutter, hvis trafikken arter sig.