Snorker du eller din ægtefælle?

Snorken medfører dårlig søvnkvalitet. Ikke blot for den, der snorker, men også for eventuelle partnere. Det er derfor en rigtig god idé at få undersøgt hvorfor du snorker, og hvad der kan gøres ved det. 

Har du søvnapnø? 

Første skridt er at konstatere om der kan være tale om søvnapnø. Søvnapnø er arveligt, så har du en forælder eller lignende familiemedlem, som har søvnapnø, har du forhøjet risiko for at udvikle søvnapnø. 

Søvnapnø er, når du holder pauser i vejrtrækningen, fordi dine luftveje blokeres, hvilket gør at din hjerne ikke får ilt nok. Derfor vågner din hjerne kortvarigt op, for at få gang i din vejrtrækning igen.  Det kan medføre en del helbredsmæssige komplikationer, som for eksempel overvægt, hjerte-kar sygdomme og diabetes. 

For at konstatere om du har søvnapnø, skal du kontakte en øre- næse og halsspecialist. Du behøver ikke en henvisning fra din egen læge. 

CPAP

Har du søvnapnø vil du oftest blive anbefalet en CPAP maske. Der er mange typer CPAP, men fælles for dem her, at det er en næsemaske, som blæser et lille overtryk af ilt ned i svælget for at holde luftvejene åbne.

Det kræver lidt tilvænning at sove med masken på, men du vil hurtigt mærke, at din søvnkvalitet forbedres mærkbart, og at du får mere energi og overskud. 

Snorkeskinne

Som alternativ til CPAP udbyder blandt andre tandlægerne i Søborg snorkeskinner mod søvnapø. Snorkeskinnerne virker ved at skubbe underkæben lidt frem, så der skabes mere plads i svælget og dermed fri passage i luftvejene. 

Snorkeskinnerne er bedst mod mild til moderat søvnapnø. Da det er en relativt ny behandlingsform i Danmark, er der endnu ikke tilskud til snorkeskinner. 

Positionstræner

Har du let til moderat søvnapnø og forekommer dine apnøer primært når du sover på ryggen, kan du overveje en positionstræner. En positionstræner lærer dig at ligge korrekt på siden, hvorved du kan reducere eller fjerne dine apnøer. 

Kun få steder i Danmark tilbyder behandling af søvnapnø med positionstræner, så regn med at dette vil være for egen regning. 

Vægttab

Er du overvægtig vil du blive anbefalet at tabe dig. Dog kan det være svært at have motivation og energi til at gennemføre et vægttab uden først at komme i behandling for din søvnapnø. Derfor tilbydes du naturligvis også anden behandling af din søvnapnø, men blot opfordre til vægttab, da dette kan lette apnøerne eller helt komme dem til livs.