Tjekliste til årets køreferie

Sommeren er her, og det er for mange familier lig med køreferie. Måske er det noget, I gør hvert år? Eller også er det første gang, I skal afsted på sådan en tur? Selvom det kan virke langtrukkent og kedeligt at sidde i en bil så længe, er der alligevel noget enormt hyggeligt over det. Hele familien glæder sig, og der er noget at se frem til for enden af turen. En køreferie er egentlig enkelt nok, men der er alligevel nogle ting, som er gode nok at huske inden afrejse.

Tjek op på bilens stand

Inden I tager afsted på sådan en rejse, er det godt lige at give bilen et helhedstjek. Er alt som det skal være? Er der f.eks. noget galt med dæk og fælge på bilen, så få det fikset inden ferien, så det ikke risikerer at blive værre på den lange tur. Tag en kort tur på dit nærmeste autoværksted for lige at få vurderet hvorvidt der er brug for forbedringer.

Spar ikke på snacks

Når først der er styr på bilen, er det bare med at komme afsted. Så snart I er kørt, er ferien startet, så husk en helt masse snacks til turen. Det er højst sandsynlig en længere strækning, I skal ud på, så I kan nå at blive sultne flere gange. Men for at spare penge og undgå kæmpe sult, så pak en taske med snacks såsom kiks, müslibarer mm.

Sørg for noget underholdning

Især hvis der er mindre børn med på turen, så sørg for en eller anden slags underholdning. Om det så er en film på iPaden, en tegneserie at læse i eller en malebog at tegne i, er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at alle forbliver tålmodige så længe som muligt og hygger sig på turen såvel som på selve ferien.