Udfordr dig selv i din fritid

Der er mange oplevelser, der kan virke grænseoverskridende. Det kan være alt fra jobsamtalen til klassepræsentationen til at møde nye mennesker. Hvis du synes, at de førnævnte situationer er grænseoverskridende, eller du bliver nervøs forinden, kan du i det følgende læse mere om, hvordan du kan få det bedre med disse situationer.

 

Bedre selvtillid

Selvtillid handler om, hvor meget du tror på dig selv og dine evner, og din selvtillid vil komme til udtryk i dit kropssprog og din talemåde. En person med høj selvtillid vil eje et rum med det samme, hvorimod en person med lav selvtillid ofte vil være mere ’usynlig’ og prøve at forblive ubemærket. Selvtillid er ikke noget du sådan lige kan bestemme dig for at få, men du kan derimod arbejde aktiv henimod at opbygge din selvtillid. Jo bedre selvtillid du har, jo mere vil du have mod på at kaste dig ud i. Derfor skal du hele tiden prøve at udfordre dig selv, når du har muligheden. Når du først har udfordret dig selv en gang, og du finder ud af, at det ikke var farligt, vil din selvtillid vokse, og du vil have mod på at prøve noget nyt.

 

Skydiving i Danmark

Hvis du har mod på at udfordre dig selv og overvinde en eventuel frygt, kan det være, at du bogstavlig talt skal kaste dig ud i at skydive. Skydiving vil være en grænseoverskridende oplevelse for de fleste, men efterfølgende vil du med garanti have en fantastisk følelse i kroppen. Det vil altså være en oplevelse, som du kan se tilbage på og dermed huske, at du klarede noget, som mange andre frygter, hvilket kan give et selvtillidsboost. Læs mere om skydiving i Danmark.

 

Kast dig ud i det

Når du kæmper med din selvtillid, kan det være svært at give slip på kontrollen og prøve noget nyt. Derfor vil du ofte udskyde nye oplevelser, hvis du ikke ligefrem prøver at undgå dem. Men husk på, at der er ikke nogen let vej til bedre selvtillid, og hvis andre kan lykkedes, så kan du også. Du kan for eksempel starte med at snakke med en person, du ikke kender. Det kan være en af dine venners venner eller lignende, som du kan snakke med til en fest. Selv hvis samtalen ikke ender, som du måske havde forestillet dig, så går du stadig derfra med en fornyet tro på dig selv.