Derfor kan det være fordelagtigt at skifte til fjernvarme
Nu hvor den kolde tid er over os, er det vigtigere end om sommeren, at der er styr på varmen i boligen. Hvis du står og skal til at skifte varmesystem i din bolig, får du her nogle gode grunde til, hvorfor det kan være fordelagtigt for dig at skifte til fjernvarme i stedet for eksempelvis oliefyr eller naturgas. Skal du have udført gravearbejde, så du kan få klargjort til fjernvarme, og bor du i nærheden af Randers, Langå eller Hadsten, kan du med fordel kontakte en lokal entreprenør. Hos eksempelvis Væth Entreprenøren kan du få lavet både store og små graveopgaver.
Miljørigtigt
Fjernvarme er varmt vand, som opvarmes på et kraftværk, og derefter sendes ud i systemet i store, varmeisolerede rør. Herefter fordeles det til de hjem i området, eksempelvis Østjylland, som har fjernvarme, og ledes af mindre rør ind i boligerne, hvorfra det bliver fordelt til opvarmning af radiatorer og gulvvarme samt varmt brugsvand. Måden vandet opvarmes på i kraftværkerne er ofte via affaldsvarme fra industri i lokalområdet, som ellers ville gå tabt, og fjernvarme er derfor en meget miljøvenlig form for opvarmning af boligen.
Billigt
Der er penge at spare ved at være tilkoblet et fjernvarmesystem. For det første er fjernvarme en billigere opvarmningsform end eksempelvis olie, naturgas og el, og for det andet er levetiden på fjernvarmeanlæg ofte længere end på andre former for varmeinstallationer. Det betyder, at systemet ikke skal skiftes så ofte, og derfor bliver billigere i længden.
Nemt
Ved at installere fjernvarme slipper du for at tænke på, om du har nok olie eller andet brændsel – du skal blot tænde for radiatorerne, og så klarer fjernvarmeleverandøren resten. Du undgår også ubehagelige gaslugte og irriterende lyde, og du får en fremtidssikret energikilde.