Disse krav skal du efterleve i forbindelse med dødsfald
Når et andet menneske tæt på os dør, er der ikke overskud til meget andet end at prøve at bearbejde sorgen. Og det i sig selv er heller ikke til at overskue. Men der er en række lovmæssige krav, som skal følges i forbindelse med dødsfald, som du kan læse om i denne artikel.
Hvis du ikke har prøvet, at et andet menneske tæt på dig går hen og dør, så kan det godt være en ret forvirrende og uoverskuelig oplevelse. Både fordi tabet er hårdt for dig. Men også fordi, der er en del lovmæssige krav, du skal efterleve lige, når døden er indtrådt. Heldigvis kan man søge hjælp til at få styr på det hele. Ét af de steder, der kan hjælpe er Gaardhøje Begravelsesforretning, som hjælper pårørende i Holstebro, Struer og Vinding.
Herunder får du et overblik over de krav du skal efterleve i forbindelse med dødsfald.
Inden begravelsen
Det første, der skal gøres, når et menneske tæt på går bort, er at anmelde det til den lokale begravelsesmyndighed, der er i din bopæl. Dette skal gøres uanset din trosretning. Anmeldelsen foregår ud fra, at en læge har udstedt en dødsattest.
Hernæst skal du begynde at overveje, hvordan begravelsen skal forløbe. Du skal kontakte bedemanden, hvor I kan tale om ceremonien.
Derudover skal der tages stilling til kremering eller jordfæstelse. Man bør altid følge afdødes ønske. Hvis den afdøde ikke har ønsket noget på skrift, er det op til de pårørende at beslutte dette. Ønsket skrives ned i dokumentet ”Min sidste vilje”, som du kan få ved den lokale bedemand.
Ifølge loven skal den afdøde begraves senest 8 dage efter dødstidspunktet. Det er kun i enkelte tilfælde, man kan få en længere frist.
De fleste vælger at komme den afdøde i kiste til ceremonien. Her kan du også beslutte, hvilket tøj vedkommende skal have på. Det er enten sygehuset eller bedemanden, som gør den afdøde i stand til ilægningen i kiste.
Selve begravelsen
Det er de fleste, som vælger at lave en mindehøjtidelighed i kirken, når et menneske dør. En begravelse kan foregå i en kirke eller et kapel. Der vil i langt de fleste tilfælde være en præst, som styrer ceremonien. I holder en samtale med præsten inden ceremonien, så I ved, hvordan begravelsen vil forløbe. Herunder hvilke salmer, der skal synges, om der skal holdes taler fra pårørende, hvad der sker efter begravelsen og lignende.
Er du ikke medlem af folkekirken, har du som udgangspunkt ikke ret til at holde en begravelse med en præst tilknyttet. Dog kan du holde en borgerlig begravelse, som er en ikke-kirkelig højtidelighed. Det kan ske i en af de pårørendes hjem, i et sygehuskapel eller lignende.
Efter begravelsen skal I beslutte, hvad I gør med arv, dødsbo og testamenter. Det anbefales, at man får styr på arven, inden afdøde går bort, så der ikke opstår splid i familien.
