Giv dine kunder et godt førstehåndsindtryk

Det tager ikke mange sekunder, før vi som mennesker har gjort os et indtryk af en anden person, nogle omgivelser eller en genstand. Uanset, hvad det drejer sig om, er vi ubevidst utroligt hurtige til at beslutte os for, hvad vi synes om det, vi møder. Derfor er det enormt vigtigt at gøre et godt førstehåndsindtryk, både i privat- og erhvervslivet. Hvad end du står og skal møde en kunde ansigt til ansigt for første gang, en kunde klikker sig ind på din hjemmeside for første gang, eller en kunde besøger dit kontormiljø eller din butik for første gang, så er det essentielt at give kunden et godt førstehåndsindtryk. Har kunden haft en god oplevelse og fået et godt indtryk af virksomheden, er der større chance for, at denne kunde ender med at købe noget fra virksomheden, anbefaler virksomheden til sit netværk og eventuelt vender tilbage til virksomheden senere hen. Her er nogle gode tips til, hvordan du giver dine kunder og besøgende et godt indtryk af din virksomhed.

Sørg for, at omgivelserne uden for bygningen er flotte

Det første dine kunder vil møde, når de besøger din virksomhed, er omgivelserne uden for bygningen. Om du har kontormiljø i et bygningskompleks i det indre København, eller om du har en lille gårdbutik ude på landet, er underordnet. Det der er vigtigt er, at omgivelserne er præsentable og indbydende. Ved et kontor i eksempelvis et fælles kontorlandskab, kan det være svært at have kontrol over, hvordan der ser ud uden for bygningen. Dog kan indgangen hurtigt gøres indbydende ved at skilte synligt for, hvor kunderne skal hen, og ved eksempelvis at stille nogle flotte blomsterkrukker ved døren. Har din butik en fortovsface foran eller et lille område med fliser, er det vigtigt, at disse er velholdte og fri for eksempelvis ukrudt. Hvis området foran butikken eventuelt er blevet grønne af alger, kan en effektiv algebehandling af fliser være med til at give kunderne et godt førstehåndsindtryk – Læs mere her

Gør venteområder og mødelokaler imødekommende

Hvis din virksomhed ofte får besøgende til møder og konferencer, er det vigtigt, at disse besøgende føler sig godt taget imod. Vi som danskere er et meget punktligt folkefærd, og mange kommer hellere lidt for tidligt end lidt for sent til et møde. Et venteområde er derfor en god investering, og dette skal gerne være indbydende og imødekommende. Eksempelvis kan grønne planter, komfortable og stilrene møbler og et tilbud om en kop kaffe eller koldt vand være med til at give de besøgende et godt førstehåndsindtryk af virksomheden.

Match indretning og udseende med virksomhedens værdier

Når der skal indrettes i en butik, på et kontor eller måske online på en hjemmeside, er det vigtigt, at stilen matcher virksomheden og dens værdier. En hjemmeside bør eksempelvis holdes i samme farver, som virksomheden ellers bruger, og tonerne på farverne kan være med til at signalere, hvilken type produkter, virksomheden sælger. Eksempelvis kan stærke farver signalere power og handlekraft, hvorimod mere rolige farver eksempelvis passer godt til virksomheder inden for yoga eller indretning.