Mezzaniner giver industribygningen et ekstra liv
SPONSORERET
Industribygninger har det med at overleve de arbejdsgange, de oprindeligt blev tegnet til. En hal, der for ti år siden passede perfekt til virksomhedens behov, kan i dag være præget af nye maskiner, flere medarbejdere, ændrede varestrømme og et lager, der gradvist er vokset ud i de områder, hvor der egentlig skulle være luft.
Det betyder ikke nødvendigvis, at bygningen er blevet for lille. Nogle gange er problemet snarere, at pladsen bliver brugt på en måde, der ikke længere passer til driften.
I mange produktions- og lagerhaller er der betydelig frihøjde, som kun i begrænset omfang bliver udnyttet. Når gulvarealet er presset, kan det derfor være relevant at se opad. Mezzaniner gør det muligt at etablere et ekstra niveau inde i bygningen og dermed ændre måden, kvadratmeterne fordeles på.
Det interessante er, at løsningen ikke kun handler om lagerkapacitet. Den kan også være et værktøj til at organisere virksomheden anderledes.
Når bygningen skal følge med produktionen
Produktionsvirksomheder står sjældent stille. Nye produktlinjer kommer til, gamle processer ændres, og varer bevæger sig på andre måder gennem virksomheden end tidligere.
Alligevel er det ikke altid muligt eller ønskeligt at bygge om fra bunden.
Her kan en indskudt etage give mulighed for at flytte bestemte funktioner væk fra selve produktionsgulvet. Det kan være lettere lager, pluk, emballage, reservedele eller andre opgaver, som ikke behøver optage den mest værdifulde plads i hallen.
Det frigiver gulvareal til aktiviteter, hvor højde og fri adgang er vigtigere.
I en virksomhed med trucktrafik og større emner kan det eksempelvis være en fordel at holde de primære transportveje fri, mens mindre varer placeres på et ekstra niveau. Andre steder kan et nyt etagedæk skabe en tydeligere opdeling mellem forskellige arbejdszoner.
Det betyder, at værdien af en mezzanin ikke alene kan måles i antallet af nye kvadratmeter. Den kan også ligge i bedre sammenhæng mellem de funktioner, der allerede findes i bygningen.
En mezzanin skal tænkes som en del af hele driften
Det er fristende at betragte en mezzanin som en ekstra platform med gulv ovenpå. I praksis er det en konstruktion, der skal fungere sammen med bygningens øvrige indretning.
Placeringen af søjler har betydning for trafikken nedenunder. Adgangen til etagen skal fungere i hverdagen, og bæreevnen skal passe til det, der skal stå deroppe.
Derfor bør planlægningen tage udgangspunkt i anvendelsen fra første dag.
Det kan blandt andet være relevant at afklare:
- hvor tung belastningen på etagen bliver
- hvordan varer skal flyttes mellem niveauerne
- hvor trapper og adgangspunkter placeres
- hvordan trucktrafikken påvirkes
- hvilke funktioner der skal ligge over og under etagen
- om konstruktionen senere skal kunne udvides eller ændres
En løsning, der ser effektiv ud på en plantegning, kan fungere mindre godt, hvis medarbejderne dagligt skal krydse hinandens arbejdsområder eller gå lange omveje for at komme mellem etagerne.
Det samme gælder sikkerheden. Rækværk, adgang, belastning og beskyttelse omkring bærende dele skal tænkes ind som en naturlig del af projektet. I områder med truckkørsel er det særligt vigtigt, at konstruktionen er beskyttet mod påkørsler og placeret, så trafikken kan foregå sikkert.
Fleksibilitet kan være mere værd end maksimal kapacitet
I industrien bliver areal ofte vurderet ud fra, hvor meget der kan presses ind. Men den løsning, der giver flest kvadratmeter i dag, er ikke nødvendigvis den, der fungerer bedst om fem år.
Virksomhedens behov kan ændre sig hurtigt. En ny kunde kan kræve større lagerbeholdning. En produktionslinje kan blive udvidet. Eller dele af lageret kan blive automatiseret, så de eksisterende arbejdszoner skal tænkes om.
Her kan fleksibilitet være en vigtig kvalitet.
Hvis en mezzanin er modulært opbygget og planlagt med fremtidige ændringer i tankerne, kan den lettere tilpasses, når virksomheden ændrer retning. Det kan være mere værdifuldt end at optimere hele konstruktionen efter ét meget specifikt behov fra begyndelsen.
Det samme gælder forholdet mellem lager og produktion. Nogle virksomheder bruger et ekstra niveau til varer med lav omsætningshastighed, mens de mest aktive varer bliver tæt på pluk og forsendelse. Andre bruger etagen til støttefunktioner, så produktionsgulvet kan holdes mere åbent.
Det afgørende er, at bygningen får lov til at arbejde sammen med virksomheden.
En hal behøver ikke være låst til den indretning, den havde, da den blev taget i brug. Med de rette ændringer kan den samme bygning rumme helt andre arbejdsgange, end den oprindeligt blev planlagt til. Og i en tid, hvor både produktion og lagerbehov kan ændre sig hurtigt, kan netop den mulighed være forskellen på en bygning, der føles forældet, og en der fortsat kan følge med virksomhedens udvikling.
