Belægning beskytter mod oversvømmelse

Oplever du, at regnvand ikke siver ned i jorden? Er du frustreret over, at du fik lagt fliser, som skulle sørge for, at du ikke blev mudret af at gå ind i dit hjem, men stadigvæk jokker gennem vand? Mange tænker ikke synderligt over, hvad belægning betyder for oversvømmelse. Den forkerte belægning kan være det, der gør, at din kælder eller stueetage bliver oversvømmet. Det sker, fordi din belægning ikke leder vandet ned i jorden. I stedet siver vandet ned i kloakken. Og det er langtfra alle kloakker, som kan klare de mængder vand, som siver ned, når de danske vejrguder viser sig fra sine vådeste sider. Belægning nedsætter risikoen for oversvømmelse – her kan du læse mere om muligheder for belægning:

Smukke fliser kan sagtens sende vandet den rigtige vej

Du vil altså gerne have, at vandet siver ned i jorden og ikke kloakken. Det handler meget om, hvilken overflade, dine fliser har. Permeable overflader er bedre til at lede vandet væk og ned i undergrunden, hvor det ikke laver ulykker. Det begrænser ikke mulighederne for, om du kan få den belægning, du drømmer om. Det kan være en god idé at gå efter større fugninger mellem belægningens sten, så vandet siver ned mellem klinkerne eller fliserne. Det kræver lidt større fugemateriale, så vandet kan komme igennem. Det betyder praktisk talt, at du stadig kan vælge de sten, du har udset dig. Du skal blot sørge for en bred fugning.

Grus som belægning kan redde din indkørsel

Når du træder ud af bilen efter en arbejdsdag, er det ærgerligt at sætte fødderne i en stor vandpøl. Det er endnu mere ærgerligt, hvis du lige har vasket bilen. En oversvømmet indkørsel kan mudre din bil til på rekordtid. En effektiv løsning er grus i indkørslen. Det kan også være andet, der ligner som perlegus eller granitskærver. Bare det lader vandet sive ned i jorden.

Anlægsgartneren sparer dig for smerter i øjne og ryg

Når du skal have den rigtige belægning, er det en god idé at gå til en anlægsgartner. De sørger for, at din belægning ser professionel ud. Det er tit et stort arbejde at få belægningen på plads, og små uligheder bliver hurtigt store, når stenene er lagt. Og så er det for sent. Arbejdet tager desuden lang tid og er en hård belastning for din krop.