Bliv set i trafikken med lækker bilindpakning

Driver man en virksomhed og ønsker man at skabe mere opmærksomhed omkring sine ydelser og generelle eksistens, så kan denne reklameproces både være tidskrævende og omkostningsfuld. Det gælder om at vælge en form for reklame som både er fordelagtig og nem at håndtere, så man har tid til at udføre sit arbejde som virksomhed på den bedst mulige måde.

Din firmabil kan faktisk være den helt rette reklame, hvorpå du bedst når ud til flest mulige potentielle kunder.

 

Bilindpakning; en kørende reklamesøjle

Ønsker man at gøre opmærksom på sin virksomheds eksistens, så kan den rette reklame være svær at finde. Her gælder det om at gøre sig tanker om målgrupper, platforme og grafisk præsentation. Markedsføring er en kunstart i sig selv, og det kan kræve meget tid og mange ressourcer at ramme rigtigt og derved booste sin virksomheds succes.

Hvis man gerne vil slippe for eksempelvis online markedsføring eller annoncer i aviser og på Google, så kan man vælge en lidt anden form for reklame, som i bund og grund passer sig selv.

Bilindpakning aka car wrapping er en måde hvorpå man kan reklamere for din virksomhed blot ved at køre på motorvejen, holde i et kryds eller stå parkeret ved et supermarked. Vælger man at investere i en bilindpakning, så er det en sum penge man skal lægge én gang, og så skal man ellers kun køre bilen, som man ellers også ville have gjort.

 

Vælg det rigtige blikfang

Selvom at en bilindpakning er en nem måde at reklamere for sin virksomhed på i trafikken, så er det ikke helt uden betydning hvad indpakningen skal bestå af.

Vil man gerne øge genkendeligheden og gøre sig mere synlig i bybilledet, så er det vigtigt at man vælger et design som er unikt. Man har muligvis allerede et logo tilknyttet sit firma, og her er det vigtigt at man bl.a. integrerer logoet i indpakningen. Dernæst kan det være en god idé med brugbar information om virksomheden, f.eks. et telefonnummer eller en hjemmeside.

 

Sælger man VVS-ydelser, så kan det også være nyttigt med et billede af en ansat i en arbejdsrelateret situation, så man kan vise omverdenen sin professionalisme og erfaring.

Desuden er farvevalget også et vigtigt aspekt, hvis man vil skille sig ud fra alle de øvrige biler på vejen. Det betyder ikke at man skal vælge en pink baggrund eller neon-farvet skrift, men at man f.eks. kan forsøge at arbejde med kontraster som fanger potentielle kunders blik.

 

Flere biler, flere kunder

Har man flere biler tilknyttet sin virksomhed, så kan det også være en fordel af få bilindpakning til samtlige biler. Jo flere biler der kører rundt med ens firmanavn på, desto flere potentielle kunder kan man få.

Ser man som forbruger forskellige biler med det samme logo, så får man nemt følelsen af firmaets succes og faglighed. Desuden booster det genkendelsesfaktoren, som til enhver tid er et stærkt værktøj i markedsføringsstrategien. Et succesfuld firma har nemlig flere ansatte og dermed flere firmabiler, og succesen er noget mange kunder kigger efter.

Som oftest vil man som erhvervsdrivende kunne få en god samlet pris på at få indpakket alle bilerne, så man som virksomhed kan give én samlet præsentation af firmaets produkter, ydelser eller services.

Bilerne er ganske enkelt kørende reklamesøjler, og desto flere søjler der er, desto mere øger man sandsynligheden for en større kundekreds og en bedre bundlinje.