Få et trygt boligkøb med en køberrådgiver
Skal du købe hus eller lejlighed? Og er det første gang, du køber bolig? Så er køberrådgivning måske noget for dig. Hvor boligkøbere før i tiden måtte vælge mellem enten at stå alene i købsprocessen eller at få rådgivning fra en ejendomsmægler, så er der i dag noget, der hedder køberrådgivning.
Køberrådgiveren er køberens version af en ejendomsmægler, og her får du som køber kyndigt råd og vejledning, som udelukkende tager udgangspunkt i dine boligønsker og behov.
Sidder du inde med spørgsmål om, hvorvidt prisen er rimelig, hvad servitutter er, om boligen har skjulte skader m.m., så kan du få svar på alt dette med køberrådgivning.
Fordi man kan få svar på alle sine spørgsmål, er køberrådgivning derfor ikke kun noget for førstegangskøbere, som aldrig har set en købsaftale før. Har du købt hus eller lejlighed før, og føler du, at du har behov for en guidende hånd gennem købsprocessen, så er køberrådgivning lige den rigtige ydelse for dig.
En uafhængig køberrådgiver hjælper dig til et trygt og nemt boligkøb
Med en køberrådgiver ved din side kan du få svar på alle de spørgsmål, du kunne sidde inde med. Men rådgiveren hjælper også med mere praktiske opgaver, såsom at tage til åbent hus for at se, om alt er i orden med boligen, eller indhente tilbud fra banker, så du kan få det bedst mulige boliglån.
En køberrådgiver kan gøre købsprocessen tryg og sikker, men det er dit ansvar at vælge en rådgiver, som er uafhængig. At køberrådgiveren er uafhængig, betyder at de ikke sidder i lommerne på for eksempel en bank eller ejendomsmægler, som er interesserede i at få en aftale på plads til deres fordel.
Vælg derfor altid en uvildig rådgiver, da denne vil give dig den bedste rådgivning.
Vælg en køberrådgiver, som kender det lokale boligmarked
En faktor, du bør vægte højt i dit valg af køberrådgiver, er, hvorvidt rådgiveren har kendskab til det lokale boligmarked, du gerne vil ind på. Dette er afgørende for den endelige pris, du kommer til at betale, fordi en rådgiver, som har indgående kendskab til lokalområdet, vil have styr på de gængse boligpriser og i nogle tilfælde endda lokalplanerne.
Et eksempel på en køberrådgiver med speciale i det sjællandske og københavnske boligmarked er Bomae. Virksomheden har hjulpet utallige sjællændere og københavnere med at finde nyt hjem, og fordi de kender boligmarkedet på Sjælland og i København særdeles godt, kan de altid hjælpe deres kunder med at opnå besparelser på flere hundredtusinder kroner. Til sammenligning ligner deres salær peanuts, når de kan forhandle besparelser på seks cifre.