Få inspiration til alsidige og brugbare firmagaver

Det kan være vanskeligt at finde på gaver til firmaets ansatte år efter år. Der skal findes på noget til jul, til fødselsdage, til jubilæer og til langtidssygemeldte. Et gavekort til biografen er let og simpelt, men hvis medarbejderne modtager det år efter år, begynder de måske at synes, at det er lidt kedeligt, og det kan smitte af på deres motivation.

 

Find noget, der passer til de ansattes behov

Det er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad der vil være en god og spændende gave til de ansatte. Det er en god idé at sætte sig ind i, hvad de ansattes behov er, inden der eksempelvis købes julegaver. Bruger medarbejderne hænderne meget i løbet af arbejdsdagen, og bliver der ofte vasket hænder på arbejdspladsen, kan det være en idé at købe en lækker håndcreme, så medarbejderne kan pleje deres udsatte hænder. Eksempelvis kan en håndcreme fra Herôme fugtgive og pleje hænderne, så de bliver bløde og smidige.

 

Lad medarbejderne vælge selv

I en virksomhed med flere hundrede eller tusinde ansatte kan det være vanskeligt at finde på en gave, som alle vil synes om og finde brugbar. Nogle vil blive rigtig glade for en lækker rødvin, mens andre ikke drikker alkohol. Og nogle vil elske den nyeste designervase, mens andre absolut ikke vil have flere nips i deres hjem. Derfor kan en løsning være at samle et udvalg af gaver, som de ansatte så selv kan vælge imellem. Det kan eksempelvis være et gavekort til en sjov aktivitet, et flot stykke brugskunst, noget effektivt køkkenudstyr, nogle lækre skønhedsprodukter, et par gode flasker vin og bobler, en blandet kurv med et udvalg af madolier, krydderier og chokolade eller noget helt andet. På den måde er der noget for enhver smag, og alle kan få en gave, de kan bruge til noget.