Gør arbejdsgangen i caféen, baren eller restauranten mere simpel
Der er ingen der siger, at arbejdsgangen på en bar eller et spisested behøver at være vildt avanceret. Alligevel sker det ofte, at kunderne har specielle ønsker, som kan gøre det hele mere kompliceret. Der findes dog løsninger, der gør arbejdsgangen mere simpel og overskuelig for medarbejderne på caféen, i baren eller på restauranten. Læs bare med her.
Hav faste rutiner for, hvornår kunden skal betale
På en café, hvor der kommer og går rigtig mange mennesker i løbet af en dag, kan det være svært for tjenerne at holde styr på, hvem der har betalt, og hvem der først lige har sat sig. Der findes forskellige metoder at holde styr på det, men vil du gerne være helt sikker på at kunderne betaler, inden de går igen, kan en idé være at implementere, at de skal betale, når de bestiller. Det letteste for tjenerne er, hvis kunderne skal bestille og betale ved disken, men skal det gøres lidt mere serviceminded, findes der forskellige professionelle løsninger, der gør den mobile betaling lettere. Eksempelvis kan et kassesystem fra ebm.dk hjælpe til med at holde styr på bordene på spisestedet, og den kan splitte regningen, hvis kunderne ønsker at betale hver for sig. Der findes også trådløse betalingsterminaler, så kunderne kan betale direkte ved bordet, når de har bestilt deres mad og drikke.
Lad de sure pligter køre på omgang
Arbejdsopgaver som rengøring, optælling, status og andre ting er ikke altid det sjoveste. Ved at lade disse opgaver køre på omgang blandt medarbejderne, sikrer du, at ingen kører træt i det, og at alle føler sig på lige fod. Hav eventuelt en ansvarlig inden for hvert arbejdsområde, som kan sikre, at opgaven bliver udført, som den skal.