Fordele og ulemper ved selv at stå for salg af ejendom
Når det drejer sig om bolighandel, vil spørgsmålet om man skal sælge gennem en ejendomsmægler eller lave et selvsalg unægteligt dukke op. Der kan være fordele og ulemper ved begge dele, så hvis du står og skal sælge dit hus eller din lejlighed, kan du med fordel læse med her.
Du sparer penge på salæret
En af de største fordele ved at lave et selvsalg er, at det er billigere end at sælge gennem en ejendomsmægler – du slipper nemlig for at betale et dyrt salær til en ejendomsmægler, og kan selv få glæde af hele købsbeløbet.
Du risikerer, at du ikke opnår den ønskede salgspris
Til gengæld får du ikke den ekspertise, ejendomsmæglere besidder, og du kan derfor risikere ikke at opnå den optimale pris for din bolig. Du skal altså opveje med dig selv, om du har godt styr på salgsteknikker og vurdering af boligen, inden du springer ud i at sælge selv. Har du brug for rådgivning, kan du tage kontakt til din-bolighandel.dk, og få hjælp af professionelle med over 20 års erfaring i bolighandel.
Du bestemmer selv, hvilke billeder, der skal vises – men skal selv stå for at tage dem
Ved at sælge selv bestemmer du selv, hvilke billeder, der bedst viser din bolig frem. Du kan helt selv bestemme vinklen, lysindfaldet, hvordan sofapuderne skal stå, om der skal være blomster på spisebordet og så videre. Dog er der den ulempe, at du selv skal tage billederne, og hvis man ikke har lidt erfaring med fotografering, kan det være svært at få billederne til at se professionelle ud. Ved at sælge gennem en ejendomsmægler er der hjælp at hente i forhold til billederne, så du sikrer dig gode, professionelle billeder.