Identiteten med i indretning af kontoret
Langt størstedelen af danske virksomheder er de små virksomheder. Vi er ikke et land, der er bygget på de kæmpestore milliardvirksomheder. Danmarks rygmarv er de små, sjælefulde virksomheder, som ofte har mellem en og ti ansatte. Er du en af de selvstændige, som kan betegnes som ejer af en lille virksomhed? Så ved du sikkert bedre end de fleste, at det er lysten, der driver værket. Netop den lyst og sjæl gør små virksomheder til noget helt særligt. Især hvis man er heldig nok til at træde ind på kontoret. Kontoret er stedet, hvor virksomheden styres, men det er for mange også et sted, hvor mange timer bliver brugt. Det betyder derfor meget, at det er et sted, du kan holde ud at være i. Det skal ikke være generisk, men det skal have identitet og sjæl, fordi det ofte nærmest er det andet hjem for selvstændige. Indretningen af kontoret spiller en stor rolle for, hvordan du selv har det, når du er på arbejde. Det spiller også en stor rolle i, hvordan andre opfatter dig og din tilgang til det at være selvstændig.
Lad rummet fortælle en historie
En af de oplagte måder at gøre kontoret til noget helt specielt, er at tænke din virksomheds historie med ind i indretningen af kontoret. Hvordan startede det? Hvad har været nogle af de ting, som har gjort en forskel? Selvstændige kan tit en klar fortælling om, hvordan de er nået til, hvor de er. Men den fortælling kan nogle gange blive glemt, selvom den bestemt er værd at fortælle. Ikke mindst på grund af det slid, der er lagt i det. Det er også på kontoret, du fortæller mere om, hvem du er. Billeder af familien eller måske fra dengang, du fangede en laks på størrelse med en spækhugger. Du skal ikke være bange for at lade dit liv præge dit kontor. Det er sjæl.
Føl dig tilpas med moderne tiltag
Sjæl er en hjørnesten i indretningen af kontoret. Men det behøver ikke alt sammen være en storslået fortælling. Du vil gerne føle dig godt tilpas i et rum, som er frugtbart for fremskridt og produktivitet. Det siger også noget om dig, når dine potentielle kunder kommer forbi for at tale om en ordre, at der er rene linjer og en flot indretning. Præsentation betyder meget. Dine kollegaer bemærker det ikke mindst, og du vil gerne fremstå professionel. Både over for kollegaer og kunder.