Sådan gør du dit hus mere indbydende

Dit hus er det sted, hvor du helt selv bestemmer hvordan det skal være. Det er det vigtigste sted efter en lang, stressende arbejdsdag, og bør derfor også være et sted, hvor du får genopladet batterierne. Den bedste måde at gøre det på, er ved at have et indbydende og overskueligt hjem, hvor der er plads til afslapning, og hvor rengøringen ikke er en voksende byrde. Læs derfor med, og se hvordan du gør dit hus mere indbydende.

Mal dine vægge

Der er ikke noget, som opfrisker et hus mere, end nymalede vægge. Det kan både være en farve, som er i hele rummet, eller farver, som bruges til at danne mønstre med. Børneværelset behøver altså ikke kun at være pink eller lyseblåt, men kan også sagtens inddrage mønstre. Her kan der hentes stor inspiration fra geometri, eksempelvis. Så grib fat i din vægmaling, og få gjort dit hus endnu pænere, med dette tip – og husk, at det kun er fantasien der sætter grænser, for hvordan maling skal præge dit hjem.

Lav en hovedrengøring

En hovedrengøring kan gøre underværker for hvordan dit hus præsenteres. Og du behøver ikke give op på forhånd, når du hører ordet hovedrengøring – det behøver nemlig ikke at være så slemt. Hvis du sætter 20 minutter af hver dag til at ordne et rum, så du deler rengøringen op i mindre bidder, vil det være langt mere overskueligt at lave en hovedrengøring. Og ikke nok med det, så går der også længere tid imellem, at en hovedrengøring bliver nødvendig. Hvis du mangler det sidste skub, så bare start din favorit playliste hos din foretrukne musiktjeneste, og så går rengøringen med garanti meget lettere – og det bliver ikke bare en kedelig pligt, men et sjovt indspark i hverdagen. Hvis du virkelig ikke orker at gøre rent, så er det også helt okay at benytte sig af rengøringshjælp, som ikke behøver være særlig dyrt. Så for at opsummere, så bør du lave let rengøring hver dag, og sætte din bedste playliste på – eller få hjælp udefra.

Nye møbler og spændende planter

Forandring fryder, siger man – og det gør sig også gældende i hjemmet. Nye, lækre møbler, vil gavne ethvert hjem. Få skiftet den gamle lænestol ud, med en ny og moderne – og få sat den gamle til brug i kælderen. Køb et nyt spisebord med dertilhørende stole, og gør dagens forskellige måltider til en endnu bedre oplevelse for familien. Du kan også vælge at få planter ind i dit hjem, hvilket gør overgangen fra have til hus bedre, samtidig med, at det også gavner dit indeklima. Planterne kan både være eksotiske, men også noget du bare rykker ind fra haven.