Områder du bør overveje, inden du vælger mellem andelsbolig og ejerbolig

Hvad er forskellen på andels og ejerboligStår du overfor at skulle købe et nyt hjem, så er et af de helt afgørende spørgsmål, om det skal være en andelsbolig eller en ejerbolig. Men hvad er forskellen egentlig på de to typer boliger?

Forskellen på en ejerbolig og en andelsbolig kan meget nemt forklares. Når du køber en ejerbolig, så ejer du boligen. Hvis du i stedet køber en andelsbolig, så bliver du medlem af en andelsboligforening. Her vil du som medlem eje en del af foreningens formue, og du vil have brugsretten til en af foreningens boliger.

Men måske sidder du og er i tvivl, om det ene er billigere end det andet? Det er svært at give et entydigt svar på, da det varierer ud fra de konkrete boliger. Men uanset hvad er det vigtigt at sætte sig ind i forskellen på ejerboliger og andelsboliger, inden du skal ud at købe nyt hjem.

Vi har samlet nogle vigtige ting, som du skal være opmærksom på, når du skal ud på boligmarkedet.

Forskellige boliglån til andelsbolig og ejerbolig

I mange tilfælde er prisen på en ejerbolig højere end ved en andelsbolig. Dog har du mulighed for at låne pengene billigere ved et køb af ejerbolig. Det kan du via et realkreditlån. Ved køb af en ejerbolig kan du nemlig låne op til 80 % af boligprisen i et realkreditinstitut, mens de 15 % skal lånes i banken og de sidste fem procent skal komme fra egen lomme.

Ved et køb af andelsbolig er du mere eller mindre tvunget til at finansiere købet gennem et banklån, hvilket er dyrere end et realkreditlån.

De økonomiske forskelle

Hvis du køber en andelsbolig, så køber du dig direkte ind i foreningens økonomi. Det vil sige, at de lån og økonomiske beslutninger, som andelsforeningen har truffet hidtil, er en del af købet. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du undersøger om foreningens økonomi er sund, og hvordan du i sidste ende kommer til at hæfte, hvis foreningen ender i problemer. Hvis du derimod køber en ejerbolig, så står du udelukkende selv for, hvilke lån du optager.

En anden forskel er, at du som ejer af en ejerbolig skal betale ejendomsværdiskat. Det skal du til gengæld ikke som ejer af en andelsbolig. Ejendomsværdiskatten er en større månedlig udgift på mellem 1000 og 3000 kr. om måneden.

Fællesskabet

Du løfter i flok, hvis du køber dig en andelsbolig. Fællesskabet er en af grundstenene, når det gælder andelsforeninger. Men ved ejerlejligheder kan du ikke kun fokusere på din egen bolig.
Som andelshaver fordeles ansvaret om praktiske opgaver, vedligeholdelse af ejendommen, beslutninger om drift og de økonomiske beslutninger såsom at få lavet en valuarvurdering.

Hvis du derimod har en ejerlejlighed, så bliver du en del af ejendommens ejerforening. Her er forskellen fra en andelshaver, at du naturligvis ejer din lejlighed, men du vil stadig kun være samejer med de andre lejlighedsejere på bygningens ydre såsom tag, fundament og fællesarealer.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på ejendommens tilstand, inden du køber den – uanset om det er en andelsbolig eller en ejendomsbolig.

Du kan se mere omkring ejendomsvurderinger på andelsvurdering.dk.

Vedligeholdelse og renovering af boligen

Hvis du går og drømmer om at sætte dit helt særlige præg på lejligheden, så skal du være opmærksom på, at i en andelsbolig skal du have godkendt af bestyrelsen, at en ombygning er okay. Derimod bestemmer du helt selv, hvis du får fat i en ejerbolig.

Du skal også være opmærksom på, at som andelshaver har du en forpligtelse til at vedligeholde både din bolig og fællesarealer. I en ejerbolig er du selv herre over, hvor meget og hvor ofte du vedligeholder boligen. Ejerboliger taber dog værdi, hvis ikke de vedligeholdes.

Ejerboligen er den gode opsparing

Ejerboligen kan være en god opsparing. Betaler du af på din gæld hver måned, så vil en del af din husleje gå som afdrag på dit boliglån. På den måde vil du spare penge op hver måned, hvis din bolig ellers holder sin værdi. Stiger boligens værdi, så har du også chance for at få en god fortjeneste ved et salg af boligen.