Skal du ansætte en bogholder?
I små virksomheder kan du sagtens vælge at stå for regnskabet selv. Spørgsmålet er så, om du er god til det og har lyst til at bruge tiden på det. Mange virksomhedsejere vil hellere bruge deres tid og kompetencer på at drive firmaet fremad, og så er det en fordel at ansætte en medarbejder til at hjælpe som bogholder.
Læg mærke til, hvor mange timer om ugen eller måneden, du bruger på bogføring, og om du kunne have brugt dem bedre på andre opgaver. Mange virksomheder har ikke nødvendigvis brug for en fuldtidsansat bogholder, men måske er det pengene værd at ansætte hjælp på deltid, så du slipper for selv at skulle udføre arbejdet.
I større virksomheder kan rekruttering af en bogholder være helt uundværlig for at virksomhedens regnskaber og lønadministration fungerer. Har du brug for hjælp til rekruttering af en bogholder eller anden hjælp til økonomi, regnskab eller lønadministration? Så tag kontakt til et professionel rekrutteringsfirma (læs mere her), der hver dag hjælper kunder med at finde de mest kvalificerede personer til opgaven i deres netværk af dygtige kandidater.
Hvad kan en bogholder?
En bogholder udarbejder regnskabet for din virksomhed og står gerne for den daglige drift med konteringer, afstemninger, kartotek over debitor og kreditor, rykning for betalinger med mere. Til sammenligning udfører en revisor revidering af regnskabet.
Kan en bogholder hjælpe med lønadministration?
Bogholderen kan både holde styr på virksomhedens regnskaber og beregne løn, momsindberetninger og skatteindbetalinger. Din nye bogholder har altså lidt af en multifunktionel position i virksomheden som en form for regnskabsassistent.
Lønadministration når du ansætter medarbejdere
Fra du ansætter din første medarbejder i virksomheden, skal du registrere dig som arbejdsgiver og i gang med lønadministration. SKAT skal have besked om medarbejderens løn, og du skal have styr på blandt andet A-skat, AM-bidrag.
Det kan være en god ide at gøre dig overvejelser om, hvorvidt du vil benytte et bureau til at hjælpe dig med lønadministrationen. Det gør processen langt mere overskuelig og nem for dig som virksomhedsejer. De har styr på reglerne for både timelønnede og funktionærer og de forskellige overenskomster. Samtidig kan du være sikker på, at deadlines altid bliver overholdt og at følsomme personaleoplysninger altid er behandlet fortroligt. Problemer med udbetaling af lønninger er virkelig noget, der kan skabe utryghed og utilfredshed på arbejdspladsen. Der er det guld værd at få professionelle til at stå for problemfri lønudbetaling, hvor der altid er taget højde for fridage og overarbejde.