Bliv klogere på containerbiler
Sponsoreret indhold
En containerbil er et samlet begreb for lastbiler, der er bygget til at køre med containere eller andre løse lad. Begrebet dækker dog også over biler, der kun er bygget til at køre med ISO-containere. En ISO-container er en standardiseret, transportabel kasse, som er meget udbredt i kommerciel transport. Begrebet omfatter dog biler til veksellad, der primært bruges til flyttebiler og mobil lagerkapacitet, hvor ladet sættes på fire eller seks støtteben og bilen kører væk under ladet. De største grupper indenfor containerbiler er krogbiler, kædebiler og wirebiler, der hver har deres løftesystem til at løfte containere, der står på jorden. Læs med her og bliv klogere på disse tre grupper.
Kroghejs
En containerbil med en kroghejs består af en hydraulisk arm med en gribekrog på bilen. Denne krog løfter containere ved at krogen griber fat i en kraftig bøjle foran på containeren, imens den hydrauliske arm bruges til at trække containeren på og til at tippe et læs af. En fordel ved denne hejs er at det oftest er den hurtigste måde at få containere af og på biler, imens en ulempe er at der skal være en del fri plads til at bilen kan bakke hen til containeren inden for 45 grader for at krogen kan få fat i containeren.
Wirehejs
En wirehejs er opbygget som et slags tiplad, men i stedet for en ladbund er der en ramme, hvor der sidder en spole i hver side forrest, som wirene rulles op på. For enden af hver af wirerne sidder et øje, der sættes på en krog på vangen under containeren. En kæmpe fordel ved denne hejsemetode er at to fikseringspunkter i form af de to wirer forrest giver bedre balance, og at en container kan trækkes op selvom den kører på i en skæv vinkel. En ulempe er at det generelt er tidskrævende at benytte en wirehejs, fordi chaufføren skal hægte to wirere på under containeren. Vil du vide mere, så kan du læse meget mere om wirehejs lige her.
Kædetræk
Kædetræk fungerer på den måde at en kæde midt på ladet fæstnes til containeren med et beslag. Teknikken er den samme som ved wirehejs, og læsemekanismen er den samme, men her er der kun ét fæstningspunkt nederst på forgavlen frem for to under containeren.