Cyberforsikring vs. netbanksforsikring: Hvad dækker de to forsikringer og har din håndværksvirksomhed brug for begge?

En håndværksvirksomhed kan miste adgang til sine kundedata, tilbud, ordrebekræftelser og aftalesedler ved et cyberangreb, men den kan også miste penge fra kontoen ved et netbanksindbrud. De to tab kan begynde med den samme phishingmail, men skaderne hører ikke nødvendigvis under den samme forsikring.

cybersikkerhed forsikringDigitale risici og cyberangreb er ikke kun forbeholdt store virksomheder med beredskabsplaner og en it-afdeling. En mindre håndværksvirksomhed kan være afhængig af cloudbaseret ordrestyring, mail, løn, netbank, kundekartoteker, digitale låsesystemer og apps til dokumentation så hvis én konto kompromitteres, kan både drift, persondata, kundekartoteker, betalinger og mange andre ting blive berørt.

Hvordan cyber- og netbanksforsikring er bygget op, varierer fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Nogle tilbyder netbank som tilvalg til cyberforsikringen, andre som en selvstændig forsikring. Hos Spira Forsikring formidles både cyber- og netbankforsikring via en specialiseret samarbejdspartner, RiskPoint. De to forsikringer dækker forskellige dele af de digitale risici. Cyberforsikringen dækker hvis håndværksvirksomheden udsættes for digitale angreb fx hacking, phishing, ransomware eller et datalæk, mens netbankforsikringen dækker tab af indestående på håndværksvirksomhedens bankkonti ved indbrud i virksomhedens netbank, tab af renter og eventuelt juridisk bistand hvis indbruddet har medført GDPR brud.

Den korte forskel: Systemer og data eller penge på kontoen

Cyberforsikring hjælper under og efter hændelsesforløbet, da den kan betale relevante omkostninger til it-sikkerhedsspecialister og yde hjælp til opspore og stoppe et hackerangreb, dække omkostninger til rekonstruktion af tabte data, hjælpe med krisekommunikation, dække et eventuelt driftstab og ansvar over for tredjepart, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Netbanksforsikring er et lidt enklere produkt, som er udviklet til at erstatte det direkte tab af penge og mistede renter af de stjålne penge ved et dækningsberettiget indbrud i netbanken.

Det betyder, at en netbanksforsikring ikke hjælper med at genskabe slettede filer eller håndtere et persondatabrud. Netbankforsikringen dækker heller ikke indirekte tab af nogen art eller følgetab herunder tab af indtægt. Skyldes tyveri af penge en handling hos sikrede eller sikredes ansatte, er det heller ikke dækket.

Hvad dækker Cyberforsikring og netbanksforsikring for håndværkervirksomheder?

For håndværkervirksomheder dækker Cyberforsikring en sikkerhedsbriste, fx hvor håndværksvirksomhedens computersystem bruges af en uautoriseret person, hvis computersystemet bliver udsat for et DDOS angreb eller hvis der installeres ondsindet kode i sikredes system, som medfører persondatabrud, mens netbanksforsikring dækker virksomhedens direkte pengetab ved en dækket uautoriseret overførsel fra virksomhedens netbanken. De 2 forsikringer supplerer derfor hinanden godt.

Et cyberforløb kan begynde, når en medarbejder åbner en falsk fil, genbruger et adgangskode flere gange eller får sin mailkonto overtaget af en uautoriseret person. Her har håndværksvirksomheden brug for at stoppe angrebet, sikre beviser, gendanne data, vurdere om persondata er blevet kompromitteret, eventuelt informere egne kunder om lækket og holde virksomhedens driften i gang. Det er denne kæde af omkostninger, en Cyberforsikring kan erstatte.

Et netbankstab er mere afgrænsetog dækker hvis en uautoriseret tredjemand får adgang til virksomhedens netbank og overfører penge uden virksomhedens godkendelse. Hvis sikrede selv, eller en medarbejder i virksomheden, godkender en betaling til en svindler efter en falsk mail eller telefonopringning, betragtes hændelsen anderledes end et netbanksindbrud og vil ikke være omfattet af forsikringsdækningen

Sammenligning: Hvilken forsikring reagerer?

Tabellen viser den typiske fordeling mellem Cyber- og netbanksforsikring. Oversigten er ikke en dækningsgaranti, da definitioner, til- og fravalg af forsikringsdækninger, selvrisici, sikkerhedskrav og forsikringsbetingelser varierer fra selskab til selskab.

Hændelse Cyberforsikring Netbanksforsikring
Ransomware (afpresningssoftware) låser og krypterer filer og systemer Forsikringen omfatter normalt beredskab, gendannelse af data og erstatter et eventuelt driftstab Ingen dækning, medmindre angrebet også fører til et dækket tyveri fra virksomhedens netbank.
Kundedata lækkes Forsikringen dækker, når der sker krænkelse af fortrolighed og kan omfatte it-konsulenter, juridisk bistand, krisekommunikation m.m. Ingen dækning, medmindre læk af kundedata også fører til et dækket tyveri fra virksomhedens netbank.
Tredjemand overtager netbanklogin Kun hvis netbank er omfattet af cyberforsikringen (tilvalgsdækning) Forsikringen dækker direkte tab ved en uautoriseret elektronisk overførsel af penge fra virksomhedens konti.
Medarbejder betaler falsk faktura Manipulationssvindel er som udgangspunkt ikke dækket, hændelsen kræver derfor en særskilt aftalt dækning under cyberforsikringen eller etablering af en selvstændig forsikring (kriminalitetsforsikring) for være dækket. Netbankforsikringen dækker ikke denne hændelse.
Cloudsystem eller mailkonto kompromitteres Hændelsen vil normalt være omfattet af cyberforsikringen som yder eksperthjælp samt hjælp til gendannelse og rekonstrukion af data, som fx er blevet krypteret. Forsikringen dækker, hvis kompromitteringen medfører et direkte tab af penge ved en uautoriseret elektronisk overførsel af penge fra virksomhedens konti
Data slettes ved en administrativ fejl Hvis en medarbejder, ved en administrativ fejl, sletter virksomhedens egne data, er der ingen dækning på forsikringen. Nej, når der ikke er sket et netbanksindbrud

Dækker en Cyberforsikring hackerangreb og ransomware for håndværkere?

En Cyberforsikring dækker følgerne af hackerangreb og angreb med ransomware for håndværksvirksomheder. Ikke alle angreb eller udgifter er automatisk omfattet, da de konkrete omstændigheder og hændelsen skal passe ind i policens definition af en sikkerhedsbrist, og virksomheden skal desuden have opfyldt relevante sikkerhedskrav.

Ved ransomware angreb krypterer eller stjæler en uautoriseret tredjemand data og kræver herefter betaling for at dekrypterer data, så de igen er læsbare og tilgængelige for sikrede. En Cyberforsikring kan i henhold til policen og de aftalte forsikringsvilkår omfatte akut skadebegrænsning (24/7 hotline), iværksættelse af efterforskning for at lokalisere en eventuel hacker og smide dem ud af systemet igen, gendannelse af data, begrænsning af driftstab og betaling af afpresnings- eller løsesumsomkostninger. Virksomheden bør ikke forhandle eller betale på egen hånd før forsikringsselskabet er kontaktet, da der bag forsikringsselskabets sidder kvalificerede it-specialister, som inddrages i skadebegrænsning, genopretning af data og eventuel håndtering af ansvar overfor tredjepart, som er berørt af et hacker- eller ransomware angreb hos sikrede.

Efter en dækket hændelse på cyberforsikringen, som Spira Forsikring formidler, kan virksomheden, via vores samarbejdspartner RiskPoint, få adgang til godkendte leverandører inden for cybersecurity, persondatarådgivning og krisekommunikation. For den mindre håndværksvirksomhed, med begrænsede ressourcer kan adgangen til et etableret beredskab være mindst lige så vigtig, som den økonomiske erstatning, fordi de første timer efter et hacker- eller ransomware angreb er vigtige for at påvirker omfanget af skaden og dens konsekvenser.

Har håndværksvirksomheden brug for begge forsikringer?

Håndværksvirksomheden kan have brug for begge, hvis den både er afhængig af digitale systemer og vil beskytte sig mod direkte tab fra netbanken. Hvis netbank allerede er tilgængelig- og valgt som tilvalg til cyberforsikringen er en ekstra separat netbanksforsikring selvfølgelig overflødig.

Som håndværksvirksomhed er det derfor vigtigt at spørge sig selv. Hvor længe kan virksomheden arbejde uden mail, ordrestyring og kundedata? Hvor store tab kan virksomhedens lide, hvis netbankskontoen bliver tømt? Hvor mange personfølsomme oplysninger opbevares elektronisk? Hvem har adgang til virksomhedens systemer og netbank – er det fx en ekstern bogholder eller it-leverandører? Og vil en medarbejder kunne ændre godkende- og betale en faktura alene uanset hvor stor den er?

Hos Spira Forsikring formidlernetbankforsikring og cyberforsikringen via RiskPoint, som 2 forskellige forsikringer. Netbankforsikringen er målrettet direkte tab ved indbrud i virksomhedens netbankskonti og Cyberforsikringen hjælper virksomheden med at afbøde og håndterer ondsindet angreb fra Hackere, malware, ransomware m.m. Uanset antallet af policer og opbygningen her af, bør virksomheden sammenligne netbanksum, cybersum, undersummer, selvrisiko og den præcise definition af policens dækningsomfang for at vælge den rette løsning. Det afgørende er det samlede dækningsbillede, ikke antallet af policer.

Sammenlign vilkår, ikke kun forsikringssum

To tilbud med samme forsikringssummer og selvrisici kan dække forskelligt. Bedøm derfor andre parametre, som delsummer til blandt andet driftstab, gendannelse, krisehjælp, netbank og manipulationssvindel. Kontrollér også selvrisiko, eventuel ventetid før driftstab beregnes (karenstid), dækningsperiode og andre vilkår for forsikringerne, før virksomheden vælger den rette forsikringsløsning.

Afklar hvilke systemer og leverandører, som virksomheden ikke selv råder over eller har adgang til, og bedøm hvilke der er kritiske og vigtige for virksomhedens drift. Håndværksvirksomheden kan fx have data hos en ordrestyringsleverandør, regnskab hos en ekstern bogholder, beregning og udbetaling af løn via en revisor eller et lønbureau, cloudtjeneste og en række underleverandører. En hændelse hos tredjepart kan derfor stoppe virksomhedens drift, selv om egne computere fungerer. Leverandørsvigt og cloudhændelser bør derfor medtages i en sammenligning af forskellige forsikringstilbud.

For netbankforsikringen gælder det for virksomheden om at sikre sig- og undersøge, hvilke konti der er dækket, forsikringens eventuelle højeste erstatning, de krav der stilles til virksomheden, fx flerfaktor godkendelse ved login og at betaling af fakturaer altid har 2 uafhængige godkendere.

Sikkerhedskrav kommer før erstatningen

Forsikring erstatter ikke skader på grund af manglende håndtering af grundlæggende it-sikkerhed. Selskaberne forudsætter, at håndværksvirksomheden har afgivet korrekte risikooplysninger og følger et minimum af bestemte sikkerhedskrav, såsom skift at sikredes password med et fast interval m.v. Manglende opdateringer af systemet, utilstrækkelig sikkerhedskopiering af data eller manglende flerfaktor godkendt login i systemerne kan få betydning for erstatningen, hvis det ikke lever op til krav og aftaler i policen og forsikringsbetingelserne.

  1. Brug flerfaktorgodkendt login. Aktivér det på mail, cloudsystemer, fjernadgang, bogføring og netbank og overalt hvor det er muligt.
  2. Tag sikkerhedskopi af alle data. Test, at data kan gendannes, og beskyt mindst én kopi af data mod samme login som i driften.
  3. Begræns brugerrettigheder. Fjern gamle brugerkonti på fratrådte medarbejdere, brug personlige logins, og kræv to godkendere ved store betalinger.
  4. Opdatér udstyr og software. Opdater altid computere, telefoner, routere, cloudtjenester og internetforbundne styringer m.v. til nyeste software så snart de er til gengæld hos leverandøren.
  5. Træn medarbejderne. Indfør en god virksomhedskultur, hvor medarbejderne er oplyst om. Og opmærksomme på eventuelle ”hændelser” når der fx sker ændring af en samarbejdspartners kontonummer, hvis der opstår uventede, ikke planlagt, behov for haste betalinger og der modtages mystiske og uventede links i mails m.v.
  6. Lav en beredskabsplan. Sørg for, at der ligger er beredskabsplan og instruks (uden for systemet) klar i skuffen, så sikrede og sikredes medarbejdere ved hvordan de skal reagere i forbindelse med en hændelse

Når skaden sker: Tag straks fat forsikringsselskabet, og lad dem køre det videre forløb.  Ring før du rydder op

Afbryd selv kompromitterede enheder fra netværket (træk netværksstikket ud af væggen – eller sluk for strømmen), men undgå at slette spor eller nulstille systemer uden instruktion fra forsikringsselskabet og kontakt herefter forsikringens beredskab hurtigt, så godkendte specialister kan sikre beviser og begrænse skaden mest muligt. Ved mistanke om netbanksindbrud skal banken kontaktes med det samme, for at forsøge at standse overførsler.

Dokumentér tidspunkt, symptomer, beskeder, berørte konti og de handlinger, der er foretaget. Vurdér sammen med rådgivere, om kunder, samarbejdspartnere, politi eller datamyndigheder skal orienteres. Den bedste dækning virker kun effektivt, hvis virksomheden ved, hvem der skal kontaktes og ringes til.