Det skal du lave i dit sabbatår

Er du lige blevet student, og skal du til at holde et sabbatår? Et sabbatår kan være en god pause, hvis du er træt af skole, men det er samtidig en tid med masser af ansvar. Der er ikke længere skema, der bestemmer, hvor du skal være og hvornår. Du skal selv sørge for at finde på noget at tage dig til, hvis du vil undgå at sidde derhjemme og kede dig. Det kan godt være både skræmmende og nervepirrende med et så stort ansvar. Men heldigvis er der masser af ting, du kan finde på at lave.

Tag på højskole

På en højskole får du mulighed for at dyrke dine interesser og lære nye mennesker at kende helt uden at skulle tænke på eksaminer, lektier eller lignende. Der er fuldt fokus på personlig udvikling og dine hobbyer. Højskole er en god løsning, hvis du gerne vil have noget at stå op til hver dag og gerne vil lære dig selv bedre at kende. Besøg f.eks. Vgie.

Arbejd som frivillig

Vil du gerne føle, at du gør en forskel, kan du vælge at arbejde som frivillig. Som frivillig vil du også kunne få skrabet gode point sammen til dit CV eller til kvote 2. Med en enkelt søgning på nettet, vil der helt sikkert dukke en masse muligheder op for frivilligt arbejde inden for forskellige områder. Du kan både vælge at arbejde som frivillig i Danmark og i udlandet.

Arbejd som guide

Hvis du gerne vil finde på noget sjovt at lave, hvor du kan lære nye mennesker at kende og samtidig få muligheden for at rejse, kan du blive guide i udlandet. Det er et job, hvor der er plads til fest og farver, men hvor du samtidig står med et stort ansvar. Det er en helt ny måde at opleve et nyt land på.

Lav dig en opsparing

Hvis ikke du har lyst til hverken skole eller rejser i dit sabbatår, kan du altid vælge at søge et job, hvor du får muligheden for at arbejde en hel masse. På den måde kan du lave dig en opsparing, som du kan bruge på lige, hvad du vil. Det er nu, du har tiden til at arbejde alt det, du vil. Du kan altid bruge opsparingen på et indskud til en lejlighed, rejser til udlandet eller noget et tredje.