Indretningsguide: vær ikke bange for at bruge farver på dit badeværelse

Mange vælger at indrette deres badeværelse i neutrale, lyse farver for at gøre rummet til et fredfyldt sted, hvor man i ro og mag kan gøre sig klar til dagen. Et badeværelse kan dog let forekomme sterilt og kedeligt, hvis det er holdt helt neutralt. Der er ikke noget galt i at bruge farver på badeværelset, så længe man gør det med omtanke. Her i guiden får du nogle tips og tricks til, hvordan du kan indrette badeværelset med farver, uanset om du er til pangfarver eller noget mere stille og roligt. Skal du bruge hjælp til at renovere badeværelset? Kontakt Lemming VVS nær Silkeborg for et godt tilbud.

Start i det små

Hvis du er lidt i tvivl om, hvorvidt du virkelig vil kunne lide at have farver på badeværelset, eller hvis du ikke kan beslutte, hvilke farver der vil være bedst at bruge, så start i det små – invester i badeforhæng, håndklæder, sæbedispenser, opbevaringsæsker og så videre i en bestemt farve, men gerne i forskellige toner, så du bryder det sterile look med farverige elementer, som let kan udskiftes, hvis du bliver træt af dem.

Brug afdæmpede og harmoniske farver

Hvis du er helt sikker på, hvilke farver ville passe godt til dit badeværelse, kan du gå lidt større og eventuelt male en væg i en afdæmpet grøn farve, eller opsætte havblå klinker i badet. Du kan også vælge skabslåger i en bestemt farve – det vigtige er, at farverne matcher hinanden, men gerne i forskellige toner, og så farverne er en anelse matte og afdæmpede. Det vil give et harmonisk look.

Dekorer med planter

Du kan også få massevis af farve ind i badeværelset ved at købe planter – både grønne og farverige. Alt efter rummets størrelse, kan du købe store eller små planter, og du kan eventuelt hænge et par planter op ved vinduet i rummet.