Lej en container til fyrværkeri

I gamle dage kunne butikker, varehuse og byggemarkeder frit sælge fyrværkeri direkte fra butikken, men det ændrede sig efter det vi i daglig tale kalder “Seest Katastrofen”.

Omkring 2005 skete Danmarks største fyrværkeri katastrofe nogensinde. Det foregik på en fyrværkeri fabrik i Seest som ligger lige i udkanten af den jyske by Kolding. En medarbejder tabte en kasse med fyrværkeri inde i lagerhallen og det ledte til antændelse af hele fabrikkens fyrværkerilager. Det var en katastrofe som kostede både menneskeliv og mere end 300 huse i området blev ødelagt.

Denne katastrofe har efterfølgende fået folketinget til at ændre lovgivningen omkring opbevaring og salg af fyrværkeri. Det betyder at man ikke længere kan køre ind i sit lokale supermarked for at handle årets nytårskrudt. Man bliver i stedet dirigeret ud i et industrikvarter, hvor der ikke er privat beboelse. Her kan man så købe og afhente sit fyrværkeri, der står pakket og sikret i containere omkring udsalgsstedet.

Der bliver stillet krav til den måde fyrværkeriet bliver opbevaret i containeren og dermed også til containeren. Så hvis du vil være på den sikre side, skal du kigge efter en fyrværkericontainer med dette udstyr. Det vil sige at fyrværkeri containeren blandt andet skal indeholde: Slanger, sprinkler og udslyngningsgitter. Samtidig skal der være en afblændet dør som skal være plomberet, ligesom du skal have mulighed for at aflåse containerne.

 

Herudover skal du bruge ca. 40 m hegn inkl. klodser til indhegning af fyrværkeri containeren.

 

Der findes rigtig mange lovmæssige krav man som salgssted skal overholde før man må sælge fyrværkeri. Lovgivningen er selvfølgelig til for alles sikkerhed, og derfor er det også vigtigt at man som salgssted kender og overholder den gældende lovgivning. Før du må sælge fyrværkeri skal du have en tilladelse, som du skal indhente fra forsvaret.