Sådan forhandler du boligprisen
Er du i gang med at finde et hus, som du skal købe, eller har du allerede fundet drømmeboligen, men mangler at aftale den endelige pris? Så er du kommet til det rette sted. For vi har nemlig samlet nogle gode råd til, hvordan du griber forhandlingsprocessen an, og hvordan du får forhandlet prisen ned til noget, som du kan stå inde for.
Find den rette bolig
Først og fremmest gælder det om at finde den bolig, som kan blive jeres drømmebolig. Her er det vigtigt ikke at begynde at kigge på huse med det samme. Det kan være en god ide først at sætte jeres begrænsninger og prioriteringer. Her skal I have fundet ud af, hvad jeres egentlige prioriteringer er. Skal I have fire værelser? Hvor mange kvadratmeter skal det være? I vil formentligt ikke kunne få alle ønsker opfyldt inden for jeres budget, så det er vigtigt at vide, hvor I er villige til at gå på kompromis. Når I har jeres ønsker og forventninger på plads, kan I lettere lede efter boliger, der opfylder jeres behov. Så ved I, at det er det rigtige hus, I har valgt, og hvor meget I er villige til give for det.
Find dit maksimal- og minimumsbeløb
Når I har fundet drømmehuset, skal I til at forhandle om prisen. I sammenhæng med ovenstående gælder det om at have fundet ud af jeres krav og behov, inden I skriver under. Herunder gælder også at finde jeres grænser i forhold til prisen. Derfor skal I have fundet et maksimumsbeløb på jeres nye bolig. Hvad er jeres smertegrænse, og hvad er jeres håb for mindsteprisen? Her skal du også tænke, om det er en fornuftig pris, og om du ville have givet den pris, hvis du var en anden. Det skal også være realistisk, så du ikke bliver for stædig og kun ønsker et beløb, som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.
Få hjælp til at forhandle
Det kan være meget svært at få forhandlet prisen på dit nye hus. Hvis du gør det selv, skal du være meget hårdfør og vide en masse om markedet og huspriser generelt. Du kan ende med at betale alt for meget. Derfor kan det være en god ide at få hjælp udefra af en professionel rådgiver. Med hjælp fra en køberrådgiver, kan du være på den sikre side, og så er du sikker på, at prisen kommer så langt ned som det er muligt. Det kræver som regel en del erfaring, for at kunne forhandle prisen, så den er fair for både dig og sælgeren. Derfor er der mange fordele i at få professionel hjælp til selve forhandlingen. Det kan i sidste ende spare dig for mange penge.
En køberrådgiver vil som regel også kende til de forskellige faldgruber og forskellige skjulte fejl og mangler, som man ikke blot skal være opmærksom på, men som også kan hjælpe med at presse prisen ned. Desuden kan de typisk hjælpe med alt det juridiske, som et boligkøb unægtelig medbringer. Du er altså sikker på, at du får et godt boligkøb til en fair pris.
Pas på med at lade følelserne bestemme
Hvis du sælger vælger at stå for forhandlingen, er en af de vigtigste råd i forhold til husets pris og forhandling af prisen er, at du ikke lader dig rive med af det flotte, nye drømmehus, som du har fundet. Man kan hurtigt sige ja til en pris, der er alt for høj, når situationen er presset, og alt, du kan tænke på, er, at dette er drømmehuset. Så lad være med at lade forelskelsen til huset bestemme. Så kan du ende med at fortryde den høje pris senere hen. Tag hellere en pause, og slå koldt vand i blodet. Det er vigtigt, at du ikke ender med en pris, som du ikke kan betale.
Et andet godt råd til forhandlingen kan være, at I siger, at I også har et andet hus i kikkerten. Her handler det igen om at virke en smule tilbageholdende, så du ikke bliver for ivrig og ender med at sige ja til et alt for højt beløb. Så kan mægleren på den anden side også tro, at han skal have prisen længere ned.
Sidst men ikke mindst skal du holde fast i dit bud. Det nytter ikke noget, at du lader dig kue. Det gælder især på din maksimumpris. Her handler det igen om, at du ikke kommer til at skrive under på et hus, som du i den lange bane ikke har råd til. Så hold fast i din maksimumpris eller gå videre til et andet hus. Det er nemlig vigtigt ikke at låse sig fast på et enkelt hus. Hvis prisen ikke er den rette, så kom videre. Her kommer forelskelsen ind igen. Du må ikke lade den bestemme, så du kommer til at sidde i et hus, som du ikke har råd til. Ofte kan du finde et lignende hus, som er under dit maksimum. Det gælder bare om at være tålmodig.