Spar tid med elektronisk fakturahåndtering
Du taster løs på tastaturet for at nå at ordne de sidste fakturaer inden fyraften. Gang på gang skriver du de samme numre og tal, godkender og sender afsted samtidig med, at du faktisk føler, at du kunne bruge din tid på noget andet. En god idé til at undslippe dette problem er at benytte elektronisk fakturahåndtering. Så sparer du tid!
En hjælpende hånd
Du og dit firma kender sikkert møllen. Fakturaerne er skruen uden ende. Det er jo som regel et godt tegn, for så er der gang i virksomheden, men det kræver også en del tid. Elektronisk fakturahåndtering kan hjælpe jer med at klare de processer og arbejdsopgaver, der er i forbindelse med firmaets fakturaer.
Hvad er elektronisk fakturahåndtering?
Elektronisk fakturahåndtering betyder, at behandlingen af fakturaer sker digitalt, hvor dele eller hele processen er automatiseret. Det sker ved, at systemet scanner, fortolker og arkiverer fakturadata. Dermed slipper du og dine kolleager for det manuelle arbejde, hvilket giver ekstra tid til andre og mere spændende arbejdsopgaver.
Frygt ej, hvis jeres firma modtager en del fakturaer på papir fremfor elektronisk. Systemet kan alligevel godt udtrække den vigtigste information og kontrollere det ud fra et foruddefineret regelsæt.
Det bliver lettere at godkende fakturaer, da I kan gøre det på jeres mobiler eller tablets – som de fleste jo sikkert alligevel har inden for rækkevidde. Fakturaerne kan automatisk blive sendt til den rette medarbejder i firmaet, og I slipper for at gentaste de samme fakturaer fra de samme kreditorer om og om igen.
En anden fordel
Udover at I kan spare en masse tid på de manuelle processer med fakturaerne, så er der også andre gevinster ved elektronisk fakturahåndtering. Risikoen for fejl i fakturaarbejdet minimeres nemlig samtidig. Ved at fakturahåndteringen helt eller delvist automatiseres sikrer man, at alle fakturaer er korrekte og kommer til rette sted.