Sådan kommer du i gang med aktieinvestering
Førhen i tiden tænkte den gennemsnitlige person ikke så meget over investering – for det var jo kun noget for de rige. Sådan tænker mange mennesker desværre også i dag. Er det ikke også utrolig besværligt at komme i gang med at investere? Nej, det behøver det faktisk ikke at være. Læs med her, og lær at handle aktier for begyndere.
Find en handelsplatform
Din bank udbyder garanteret aktiehandel, og der findes også et væld af forskellige handelsplatforme. Nogle handelsplatforme er bedre end andre – men fælles for dem er, at de alle er bedre at handle igennem, set i forhold til din bank. Din bank kræver nemlig høje gebyrer, og du kan som oftest ikke handle med det samme. Du bør i stedet fokusere på at finde den rette handelsplatform for dig, da deres fokus 100% er på investering – og ikke at sælge dig alle mulige dårlige aktier, som de får penge for at anbefale, og former for ”hjælp”, som der kun er en part, der tjener på – din bank.
At finde den rette handelsplatform for dig, kommer blandt andet an på din investeringsstrategi. Har du planer om at købe mange udenlandske aktier, eller er dit primære fokus på de danske aktier – eller er du måske mere interesseret i investeringsfonde?
Find din investeringsstrategi
Er du langsigtet – går der mange år, inden du skal bruge dine penge fra dine investeringer? Eller er du måske mere den kortsigtede person, der måske allerede skal bruge pengene om et par år? Har du en holdning til bæredygtig investering, eller vil du have det fint nok med at investerer i eksempelvis fossile brændstoffer eller våben?
Det er en god ide hele tiden at revurdere din investeringsstrategi – har din økonomi pludselig ændret sig radikalt, eller har du fået kendskab til en ny investeringsmulighed? Husk på, at lyder noget for godt til at være sandt – så er det det også i 99% af alle tilfælde.
Husk også at tænke over skatteoptimering, så du får mest muligt ud af dine investeringer. Det kan godt være bøvlet at finde ud af, både hvis du har gevinst eller tab – derfor kan det være en ide at find revisor, som kan hjælpe dig.
Benyt dig af analyser
Der findes tonsvis af analyser på rigtig mange forskellige aktier. Har du udset dig en bestemt virksomhed, som du synes virker spændende, kan du i de fleste tilfælde Google dig til en analyse af virksomheden. Det kan godt være kringlet, men det er værd at sætte sig ind i. Når du har læst nok analyser, og forstået dem, så vil du på ingen tid kunne lave dine egne dybdegående analyser af diverse spændende virksomheder.