Tips og tricks: Sådan får I en vellykket julefrokost
Julen nærmer sig med hastige skridt, og traditionen tro er det derfor også snart sæson for julefrokoster. Julefrokosten er en fin mulighed for at samle kollegaerne til en hyggelig og festlig aften, som der vil blive talt om i frokostpauserne i mange måneder frem. Her får du et par tips til, hvordan du skaber den bedst mulige julefrokost.
Vær ude i god tid
Planlægningen af årets julefrokost bør begynde længe før d. 1. december. Først og fremmest skal datoen for festen gerne sættes og meldes ud flere måneder i forvejen. Så er du sikret, at flest mulige af medarbejderne kan komme. Er der brug for leje af lokaler og catering af mad, skal dette også gøres i god tid. Husk på, at I langt fra er de eneste, der har planer om at afholde jeres julefrokost i december.
Lokalet
Rammerne for festen er vigtige. Hyggelige omgivelser kan bidrage til en festlig stemning, og heldigvis findes der et stort udvalg af festlokaler i Odense, som kan danne rammen for jeres fest. Vil du gøre noget ekstra for stemningen i lokalet, kan du sørge for at pynte pænt op, inden gæsterne ankommer.
Mad og drikke
For mange er julefrokoster ensbetydende med flæskesteg, varm leverpostej og rigeligt med snaps. Men måske er der muslimer, der ikke spiser svinekød? Eller måske er der vegetarer, som ikke vil spise kød? Eller en gravid kollega, som ikke må drikke alkohol. Sørg for, at der er mad og drikkevarer til alle – så er der ikke nogen, der føler sig til besvær, og alle har mulighed for at få sig en god aften med eller uden promille og flæskesvær.
Festlige indslag
Er der planer om festlige indslag i forbindelse med jeres julefrokost, skal disse også uddelegeres i god tid. Pakkeleg kan være en fin måde at bryde isen på. Sæt gerne en pris på, hvad gaverne skal koste på forhånd. I kan også spice legen op ved, at alle skal medbringe en god og en dårlig gave. Det vigtigste for de festlige indslag til julefrokosten er, at alle ansatte har det sjovt på tværs af alder og sprog, hvis der er udenlandske ansatte i virksomheden. Til en julefrokost vil stemningen helt naturligt være mere løssluppen, så glæd dig til en aften, hvor alle kan hygge sig i festligt lag uden at tænke på ubesvarede mails og deadlines.